Kapitel 17

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige Bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets Forlag 1897.


GENGIVET PÅ DANSK AF LARS MYHRE.


Kapitel 17


Ildens natur.

Om ildens natur står der i åbenbaringen, at fem slags ild er frembragt,

nemlig, ilden Berezi-savang, ilden som skød frem i nærværelse af Herren Ohrmazd;


ilden Vohu-fryan, ilden som er i menneskers og dyrs legemer;

ilden Urvazisht, ilden som er i planter;


ilden Vazisht, ilden, som er i en sky, der i strid står modsat Spenjargak;

ilden Spenisht, den ild, som man holder i brug i verden, ligeledes ilden fra Warharan.


Af disse fem arter af ild, fortærer en både vand og føde,

som den der er i menneskers legemer; en fortærer vand og fortærer ingen føde,

ligesom den der er i planter, og som lever og vokser gennem vand;


en fortærer føde og fortærer ingen vand, som den man holder i brug i verden,

og ligeledes ilden fra Warharan;

en fortærer intet vand og ingen føde, som ilden Vazisht.


Berezi-savang er den i jorden og bjerge og andre ting, som Ohrmazd skabte,

i den oprindelige skabelse, ligesom de tre åndedræts sjæle (nismo);

gennem overvågenhed og beskyttelse overfor dem viderefører verden sig alligevel.


Og i Tahmurasp’s regeringstid,

da menneskene vedvarende gik over på bagsiden af oksen Sarsaok,

fra Xwaniratha til de andre regioner;


en nat midt i havet suste vinden på ildstedet,


” ildstedet, hvor ilden var, sådan som den var tilvejebragt tre steder på oksen”,


som vinden lod sænke med ilden i havet;


og alle disse tre arter af ild, ligesom de tre åndedræts sjæle,

voksede konstant frem på ildens sted og beliggenhed på bagsiden af oksen;

således at der blev fuldkommen lys og menneskene passerede atter gennem havet.


Og i Yim’s (Jamshed) regeringstid,

blev hver pligt udført mere fuldstændigt ved hjælp af alle disse tre arter af ild;


og ilden Adar Farnbag blev etableret af ham på det udpegede sted

(Dadgah) på Gadman-homand’s (strålende) bjerg i Khvarizem,

hvilken Yim (Jamshed) opførte til dem;


og Yim’s (Jamshed’s) bedrift frelste ilden Adar Farnbag fra Dahak’s (Zohak’s) hånd.


I kong Vishtasp’s regeringstid, ved åbenbaring fra religionen,

blev den etableret ud af Khvarizem, på Roshan’s (skinnende) bjerg i Kavulistan,

Kabul’s landskab, som selv nu, indeholder ruinerne i sig.


Indtil Kay Khosraw’s regeringstid, gav ilden Adar Gushnasp vedvarende verdensbeskyttelse på den ovenfor nævnte måde;


og da Kay Khosraw udryddede afguds templerne i søen Chechast,

anbragte det sig på manken af hans hest, og drog bort mørket og dysterheden,

og gjorde det fuldkommen lyst, så at de kunne udrydde afguds templerne;

i samme område blev ilden Adar Gushnasp etableret

på det udpegede sted på Asnavand bjerget.


Indtil kong Vishtasps regeringsperiode,

hjalp ilden Adar Burzin Mihr bestandig på samme måde i verden,

og gav til stadighed beskyttelse;


og da den glorificerede Zartosht

blev indført for at skabe tillid til religionens fremgang,

var Kong Vishtasp og hans afkom faste i Guds religion,


og Vishtasp etablerede denne ild på det udpegede sted på bjerget Revand,

hvor man siger Vishtasp højdedrag (push-i Vishtaspan) er.


Af alle disse tre typer af ild, er hele kroppen af ilden fra Warharan,

sammen med verdens ilden, og disse åndedræts sjæle er indgivet i den;


en modsætning til menneskets legeme når det dannes i moderens livmoder,

og en sjæl fra åndens verden sætter sig ind i den,

hvilket styrer kroppen mens den lever;


når denne krop dør, blander kroppen sig med jorden,

og sjælen går tilbage til ånden.