Kapitel 25

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige Bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets Forlag 1897.


GENGIVET PÅ DANSK AF LARS MYHRE


Kapitel 25


Den religiøse kalender.

Om religionens anliggender står der i åbenbaringen således:

”Verdens skabninger blev skabt af mig og fuldført på tre hundrede og femogtres dage,”

det vil sige, de seks perioder af Gahambars, der afsluttes om et år.


Det er altid nødvendigt først at tælle dagen og derefter natten,

for først går dagen på hæld, og så kommer natten.


Og fra Maidyoshahem’s tid (gas), som er den lovende dag Khwarshed,

af måneden Tishtar, til Maidyarem’s tid, som er den lovende dag Warharan,

i måneden Din (Dae)  ”den korteste dag”, stiger natten;

og fra Maidyarem’s tid til Maidyoshahem’s tid svinder natten og dagen tiltager.


Sommerdagen er lige så meget som to af de korteste vinterdage,

og vinter natten er lige så meget som to af de korteste sommernætter.


Sommerdagen er tolv Hasars, natten seks Hasars;

vinternatten er tolv Hasars, dagen seks;

en Hasar er et mål for tid og på samme måde af land.


På årstiden Hamaspathmaidyem, det vil sige de fem supplerende dage i slutningen

af måneden Spandarmad, er dag og nat igen jævnbyrdige.


Fra den gunstige dag Ohrmazd i måneden Farvardin,

til den gunstige dag Anagram i måneden Mihr, er sommeren på syv måneder,

så fra den gunstige dag Ohrmazd i måneden Aban, til den gunstige måned Spandarmad, indtil udgangen af de fem supplerende dage, er vinteren på fem måneder.


Præsten opfylder forordningen (vachar) om et lig og andre ting,

ved denne beregning på sommer og vinter.


I disse syv måneder af sommeren er perioderne af dage og nætter fem,

eftersom man fejrer Rapithwin, nemlig;


perioden af daggry er Hawan, perioden af middag er Rapithwin,

perioden af eftermiddag er Uzerin,

når stjernerne er kommet til syne på himlen før midnat,

er Aiwisruthrems periode, fra midnat indtil stjernerne bliver næsten usynlige,

er Ushahins periode.


I vinteren er fire perioder, for fra daggry til Uzerin er alle Hawan, og resten som jeg har sagt; og grunden til dette er denne, at vinterens fremkomst er i retning mod nord,

hvor områderne Wourubareshti og Wourujareshti er; med sommeren er det oprindelige hjemsted i syd, hvor områderne Fradadhafshu og Widadhafshu er;


på den gunstige dag af Ohrmazd i måneden Aban tilegner vinteren sig styrke

og træder ind i verden, og Rapithwin's ånd går fra over jorden til under jorden,

hvor vandets kilde er, og udbreder varme og fugt i vandet,

og således visner mange træers rødder ikke bort ved kulde og tørst.


Og på den gunstige dag Adar i måneden Din kommer vinteren med meget kulde ad Eranvej; og indtil slutningen, af den gunstige måned Spandarmad,

går vinteren gennem hele verden;

af denne grund tænder man en ild overalt på dagen Adar i måneden Din,

og dette er et tegn på, at vinteren er kommet.


I de fem måneder er vandet i kilder og kanaler varmt, for der fastholder Rapithwin varme og fugtighed, og man højtidligholder ikke perioden af Rapithwin.


Som dagen Ohrmazd i måneden Frawardin skrider frem,

formindskes den styrke, som vinteren besidder,

og sommeren kommer ind fra sit eget oprindelige hjemsted,

og modtager styrke og herredømme.


Rapithwin kommer op fra undergrunden, og modner træernes frugt;

og af denne grund er kildernes vand koldt om sommeren, thi Rapithwin er der ikke;

og i disse syv måneder fejrer man Rapithwin, og sommeren går frem igennem hele jorden.


Og dog i retning af Hindustan,

der hvor sommerens oprindelige hjemsted er nærmest,

er der altid hverken koldt eller varmt;

for i den årstid, som er i sommers herredømme,

fjerner regnen altid det meste af varmen, og den bliver ikke mærkbar;

om vinteren falder regnen ikke, og kulden bliver ikke særlig mærkbar.


I den nordlige retning, hvor vinterens forberedelse findes, er det altid koldt;

for om sommeren hovedsagelig, på grund af den mere trykkende vinter der,

er det ikke muligt at fjerne kulden så at den kan gøre det fuldt ud varmt.


I de mellemliggende områder kommer vinterens kulde

og sommerens hede begge til stadighed.


Desuden, året afhængig af den roterende måne er ikke lig med det udregnet år af denne grund, for månen vender tilbage en gang på niogtyve og en gang på tredive dage,

og der er fire tidsrum mere end et sådant år; som det siges; at enhver bedrager,

hvor de taler om månen (eller måned) undtagen når de siger,

at den kommer to gange på tres dage.


Enhver der følger året ved månens omdrejning

blander sommer med vinter og vinter med sommer.



Dette siges også, at den gunstige måned Frawardin,

måneden Ardwahisht, og måneden Hordad er foråret;


måneden Tishtar, måneden Amurdad og måneden Shahrewar er sommer;


måneden Mihr, måneden Aban og måneden Adar er efterår;


måneden Din, måneden Vohuman, og måneden Spandarmad er vinter.


Og solen kommer fra vædderens stjernetegn (khurdak),

af hvilke den skrider frem i begyndelsen, og tilbage til det samme sted

på tre hundrede og femogtres dage og seks korte tider (timer) som er et år.


Ligesom den (solen) hver tredje måned bevæger sig frem gennem tre konstellationer,

mere eller mindre, kommer månen på et hundrede og firs dage,

tilbage til det sted, hvorfra den vandrede i begyndelsen.