Kapitel 22

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige Bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets Forlag 1897.


GENGIVET PÅ DANSK AF LARS MYHRE


Kapitel 22


Søernes natur.



Om søernes natur står der i åbenbaring,

at der således er kommet mange vandkilder op, som kaldes søer (var);

disse vandkilder (chashmak) er modstykker til menneskers øjne (chashm); såsom,


Søen Chechast, Søen Sovbar, Søen Khvarizhem, Søen Frazdan,

Søen Zarinmand, Søen Asvast, Søen Husru, Søen Sataves, Søen Urvis.


Jeg vil også nævne dem en anden gang:


Søen Chechast findes i Ataro-patakan,

vandet er varmt og modsætter sig beskadigelse,

således, ligegyldigt for hvad der end lever i den,

og dens kilde er forbundet med det vidtstrakte hav.


Søen Sovbar findes i det øvre distrikt og land på toppen af Tus bjerget;

som der står, at Sud-bahar (andel af ydelsen) er gavnlig og god,

hvorfra overflod af gavmildhed er skabt.


Med hensyn til søen Khvarizhem står der, at der ydes stor fordel af den,

det vil sige, Arshishang rigdom i stor mængde,

den vel fordelte, hvori behagelighed findes i overflod.


Søen Frazdan findes i Sagastan;

man siger,

hvor en generøs mand, som er retfærdig,

smider noget i den, modtager den det;

hvis det er fra en uretfærdigt, kaster den det ud igen;

dens kilde er også forbundet med det vidtstrakte hav.


Søen Zarinmand er i Hamadan.


Med hensyn til søen Asvast erklæres det, at det ubesudlet vand,

som den indeholder, altid strømmer ind i havet, så lyst og righoldigt,

at man kunne sige,

at solen var kommet ind i den og kiggede på søen Asvast, ind i det vand,

som er nødvendigt for at genoprette de døde ved genistandsættelsen af universet.

Jfr. Livets vand.


Søen Husru er inden for halvtreds ligaer (parasang) af Søen Chechast.


Søen (eller, snarere, Golfen) Sataves, er den som allerede skrevet om,

imellem det vidtstrakte hav og Putik.


Det siges, at i Kamindan er en afgrund (zafar),

hvorfra alt man kaster i den altid kommer tilbage,

og den vil ikke modtage det, medmindre det er levende (janvar);

når man kaster et levende væsen ud i den, føres det ned;

mænd siger at en kilde fra helvede er i den.


Søen Urvis ligger på Hugar den høje.