Kapitel 27

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige Bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets Forlag 1897.


GENGIVET PÅ DANSK AF LARS MYHRE.


Kapitel 27


Planternes natur.



Om planternes natur står der i åbenbaring,

at, før ødelæggerens komme,

havde vegetationen ingen torne og bark på sig;


men derefter, da ødelæggeren kom, blev det belagt med bark og torne, for modsætning er blandet med hver eneste ting;


af den grund er vegetationen også blandet meget op med gift, ligesom Bish toppen af hamp (kand), som er giftigt for mennesker, og dør når de spiser den.


På samme måde som engang dyrene,

er med femoghalvtreds arter af korn og tolv arter

af lægeplanter opstået fra den primære okse,

ti tusind arter blandt arter af grund planter,

og hundrede tusinde arter blandt almindelige planter er fremvokset af alle disse frø fra træet imod skade,

det mange-frøede,

som er vokset op i det vidtstrakte ocean.


Da frøene af alle disse planter, sammen med dem fra den primære okse, er opstået ved det (træet imod skade),

stryger fuglen hvert år,

dette træ og blander alle frøene i vandet;


Tishtar indtager dem med regnvandet og lader dem

regne videre til alle regioner.


Nær det træ er den hvide Haoma,

”den helbredende og ubesmittede”,

vokset frem ved kilden til Aredvisurs vand;

og man kalder det Gaokerena-træet, som det siges,

at Haoma udvisker døden;

også ved gen-istandsættelsen af universet forbereder man

dets udødelighed derfra; og den er planternes overhoved.


Disse er så mange plantearter der findes:

træer og buske, frugttræer, korn, blomster, aromatiske urter, salater, krydderier, græs, vilde planter, medicinske planter, gummi planter, og alle producerer olie, farvestoffer,

samt vævet stof.


Jeg vil også nævne dem en anden gang:

alle, hvis frugt ikke er ønskelig som menneske føde

og er stauder (salvar), som cypressen, platan træet, den hvide poppel, buksbum træet og andre af denne art,

kalder man træer og buske.


Frembringelsen af alt som er velset til føde for mennesker,

som er stauder såsom dadlen, myrten, blommen, vindruen, kvæden, æblet, citronen, granatæblet, fersken,

figen, valnøden, mandlen,

og andre af den art kalder man frugt.


Hvad som helst der kræver arbejde med spaden, og er stauder, kalder man en busk.


Hvad som helst der kræver at man modtager dets afgrøde gennem arbejde og dets rod sygner hen,

såsom hvede, byg, korn, forskellige arter af ærter,

fodervikke, og andre af denne art,

kalder man korn (jurdak).


Alle planter med duftende blade, som dyrkes ved arbejde af menneskers hånd og er stauder, kalder man en aromatisk urt.


Hvilke som helst sødt duftende der folder sig ud,

opstået i flere forskellige sæsoner via arbejde udført af menneskers hånd eller har en stauder rod og blomstrer i sin sæson med nye skud og udfolder sig sødt duftende,

såsom rosen, pinseliljen, jasminen, hunde rosen, tulipanen, kolokvinten (tropisk plante af græskar familien), skruepalmen (pandanus), kambaen (?), okse-øjet(margerit), krokusen, svaleroden, violen, kardaen (?), og andre af denne slægt,

kalder man en blomst.


Alt, hvis sødt duftende frugt, eller sødt duftende blomstring, opstået på sin årstid, uden arbejde udført af menneskers hånd, kalder man en vild plante.


Hvad som helst der er modtageligt som føde til kvæg

og last dyr kalder man græs.


Alt hvad der kommer ind i kager, kalder man krydderier.

Hvad som helst kærkomment til spisning på brød, såsom flået spire af koriander, vand-karse, porren, og andre af denne art, kalder man salat.


Alt som for eksempel spinde bomuld og andre af denne art

kalder man tøjplanter.


Hvilke som helst fedtet linse, såsom sesam, dushdang (?), hamp, zandak (?), og andre af denne art kalder man et olie-frø.


Alt hvad man kan farve tøj med, såsom safran, sapan træ(?), zachava(?), vaha, og andre af denne art

kalder man et farvestof (rag).


Hvilke som helst rod, eller harpiks, eller træ som er duftende, såsom røgelse, varasht (?), kust (?), sandeltræ, kardemomme, kamfer, orange-duftende mynte,

og andre af denne art kalder man en parfume (bod).


Hvilke som helst klæbrighed der kommer ud af planter

kalder man gummiagtig (zadak).



Tømmer der kommer fra træerne, når det enten er tørt eller vådt, kalder man brænde.


Hver eneste af alle disse planter, hvilken er således,

kalder man lægemidler.


De vigtigste frugter er af tredive slags (khaduinak),

og ti arter (sardak) af dem er egnede til at spise indenfor

og udenfor, såsom figen, æblet, kvæden, citronen,

druen, morbæren, pæren og andre af denne art;


ti er egnede til at spise udenfor, men ikke egnet til at spise indenfor, som dadlen, fersken, den hvide abrikos

og andre af denne art;


dem, der er egnet til at spise inde, men ikke egnet

til at spise udenfor, er valnød, mandel, granatæble,

kokosnød, hasselnød, kastanje, pistacienød, varganen (?) og hvad som helst andet fra denne beskrivelse er kun usædvanligt.


Dette siges også,


at hver eneste blomst er bevilget til en engel (Amahraspand),


idet den hvide jasmin (sammen) er for Vohuman,


myrten og jasminen (yasmin) er Ohrmazd’s egen,


mus-øret (eller sød merian) er Ardwahist’s egen,


den kongelige basilikum er Shahrewar’s egen,


moskus blomsten er Spandarmad’s,


liljen er Hordad’s, chambaen (?) er Amurdad’s,


Din-pavan-Adar har den orange-duftende mynte (vadrang-bod),


Adar har morgenfruen (adargun), vandliljen er Aban’s,


den hvide marv er Khwarshed’s, ranger er Mah’s,


violen er Tishtar’s, merengue er Gosh’s,


kardaen (?) er Din-pavan-Mihr’s, alle violer er Mihr’s,


den røde krysantemum (kher) er Srosh’s,


hunde-rosen (nestran) er Rashn’s,


hanekammen er Frawardin’s, sisebaren (?) er Warharan’s,


den gule krysantemum er Ram’s,


den appelsin-duftende mynte er Wad’s,


trigonellas (bukkehorn) er Din-pavan-Din’s,


den hundrede-kronbladet rose er Din’s,


alle slags vilde blomster (vahar) er Ard’s,


Ashtad har al den hvide Haoma,


brød-bagerens basilikum er Asman’s,


Zamyad har krokusen,


Mahraspand har Ardashir’s blomst,


Anagran har, af tre arter, denne Haoma af englen Haoma.


Det er omkring planter, ”at hver enkelt art med en dråbe af vand på en kvist”, man skal holde fire finger-bredder foran ilden; mest af alt er det lotos (kunar) folk taler om.