Dines Andersen

Dines Andersen.

 

Født 26 december 1861, Orientalist.

Født i Ullerslev paa Fyn. Forældre: Møllebygger Dines Andersen og Christiane Poulsen.


Blev Student 1881, Cand.mag. 1887. Ansattes som Student ved Universitetsbiblioteket, hvor han arbejdede 1883-1903.


Foruden sit Fagstudium, klassisk og nordisk Filologi, dyrkede Andersen med særlig Interesse Studiet af sammenlignende Sprogvidenskab, navnlig de gamle indiske Sprog, under Fausbøll, Thomsen og Verner. 1889 vandt han Universitetets Guldmedaille

(Brugen af de sanskritiske Participier) og 1892 Doktorgraden

( ”Om Brugen og Betydningen af Verbets Genera i Sanskrit”).


Palistudierne var dog Andersens Hovedinteresse, og paa dette Omraade har han gjort

sit Navn verdenskendt ved sin fortrinlige Haandbog i Pali, der bruges ved talrige

Universiteter Jorden over.


Denne ”Pali Reader” (1901-07, 3 Udg. 1917), udarbejdet med den største Nøjagtighed og praktiske tilrettelagt viser Andersens indgaaende Kendskab til den store buddhistiske

Pali-Litteratur og opfylder ved sit ligelige Hensyn til religiøse, filosofiske og kulturhistoriske Tekster alle videnskabelige Krav.


Ogsaa Arbejder paa andre af Palifilologiens Omraader, især det leksikografiske, vidner om hans videnskabelige Originalitet som Etymolog og overordentlige Nøjagtighed, saaledes ”Index to the Jataka” (1897), forskellige Bidrag til ”Journal of the Pali Text Society” og navnlig hans Forarbejder til et fuldstændigt Pali-Leksikon, baserede paa de af Trenckner anlagte Samlinger.


Ligeledes har han ledet Udgivelsen af S.Sørensens monumentale Navne indeks til Mahabharata. Din store Fortrolighed med gammelindisk Tankegang og Religionshistorie viser han i sit nyeste Arbejde: ”Livet efter Døden” (Univ.Progr.1915). Til ”Folkenes Historie” og ”Verdenskulturen” skrev han Afsnittene om Indien.


1903 blev Andersen Prof. I østerlandske Sprog og har vist sig som en grundig og nøjagtig Lærer.


Gift 1892 Dagmar Jacobine Emilie Sørensen Bergh.