Håndskrifter.

Håndskrifter som ligger til opbevaring i det Kgl.Biblioteks arkiver, bragt til Danmark af Rasmus Rask.

Af Johan Ottosen

 

Det er ikke 100 Åar siden, at man gjorde den mærkelige og betydningsfulde Opdagelse, at de fleste sprog i Europa og nogle asiatiske – navnlig i Persien og Indien – er Grene paa et og samme Træ.

 

Med denne vigtige Opdagelse grundlagdes den nye Sprogvidenskab, som er en af det 19de aarhundredes største aandelige Bedrifter.

Da Sproggranskerne, i Forvejen skolede ved Studiet af Græsk, Latin og Islandsk, lærte Sanskrit at kende, saa de med Forundring, hvorledes hele Latinens, Græskens og Islandskens Sprogbygning genfandtes i Sanskrit, men ligesom gennemsigtigere og tydeligere. Det var aabenbart, at man her havde en Nøgle til at løse Gaaden; alle disse

sprog maatte være af samme Slægt.

 

I den første Opdagelses Begejstring tænkte man sig, at Sanskrit var selve den Moder, som de europæiske Sprog nedstammede fra. Senere blev man klar over, at dette ikke var helt rigtigt: Sanskrit var ikke det fælles Modersprog, men syntes dog blandt alle Døtrene at være den, som lignede den ukendte Moder mest.

Fremmest mellem Opdagerne af denne store Sprogæt, der naar fra Ganges til Atlanter-havet, maa nævnes Tyskeren Bopp og Danskeren Rasmus Rask.

 

Jfr. Arisk sprogæt af Johan Ottosen.