Jast 10.

DEN YNGRE AVESTA


af


Dr.Phil   

Arthur Christensen


Jast 10


(Mihr Jasht, Hymne til Mithra)


1.

Saa talte Ahura Mazdah til Spitama Zarathushtra:

”Og da jeg skabte Mithra med de vide Vange, Spitama, skabte jeg ham ligesaa værdig

til Offer, ligesaaa værdig til Lovprisning, som jeg selv, Ahura Mazdah, er.


2.

Troskabsbryderen, den onde, lægger hele Landet øde, ret som hundred Kættere,

ret som Sandhedsfællers Drabsmand.

Bryd ej Pagten, O Spitama, ej en Pagt med vantro Mænd, ej med Mænd af egen Tro.

Pagten gælder for dem begge, vantro Mand og Sandhedsfælle.


3.

Rappe Heste skænker han, Mithra med de vide Vange, den, der ikke bryder Pagten;

og den rette Vej anviser Ild, Ahura Mazdahs Søn, den, der ikke bryder Pagten.

Sandhedsfolkets hellige, gode, stærke Værneaander dygtigt Afkom skænke vil den,

der ikke bryder Pagten.


4. For hans Glans’ og Vældes Skyld bringer jeg ham højlydt Hyldest,

Mithra med de vide Vange.


5.

Gid han komme, os til Bistand, gid han komme, os til Velfærd,

gid han komme, os at hæve, gid han komme, os til Naade,

gid han komme, os til Helse, gid han komme, os til Sejer,

gid han komme, os til Lykke, gid han komme, os til Rettro,

han den altid sejrrig stærke, ubedragne, som fortjener Ofre,

Pris af Legemsverdnen, Mithra med de vide Vange.


6.

Denne Guddom fuld af Vælde, stærk og blandt det skabte stærkeste,

Mithra jeg med Ofre ærer.

Ham jeg nærmer mig med Hyldest, ærer højlydt ham med Bøn, Mithra med de vide Vange.


7.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi, som i Samraad Ordet mestrer,

skøn af Vækst, med tusind Øren, høj, med tifold tusind Øjne.

Stærk paa Vidder Vagt han stander, Søvn ej naar den evig vaagne.


8. Han anraaber Landefyrster, naar de drager ud i Striden mod de grumme Fjendehære, frem mod Fjendefylkings Rækker, naar de tvende Lande kriges.


9. Til den Part, som først ham hylder villigt og med Tro i Sindet, og af ærlig Tillid sporet, didhen vender han sit Aasyn, Mithra med de vide Vange….


10.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi,

11.

ham, hvem Krigerne i Hyldest ber fra Hesteryg om dette:

Kraft for deres Spand af Heste, Legemshelse for dem selv, meget Held til Spejdergærning, Nederlag for Fjendeskarer, grundig Sejer over hadske Fjender, hvem i Kamp de møder.

12.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi,

13.

ham, der først blandt Himmelguder over Fjældtop stiger op,

førend den udødelige Sol naar op med rappe Heste;

ham, som først de gyldent smykte, skønne Højder tar i Favn,

og derfra almægtig skuer over Ariernes hele Bo.


14.

Der, hvor bolde Krigerherrer forbereder mange angreb; hvor de høje, græsningsrige Bjærge med de mange fosser avler foder nok til Kvæget, hvor de dybe Søer findes

med de vide vandes Flader, hvor de sejlbar-brede Floder tumler sig med Bølgers

Brusen til Ishkata og Puruta og til Murvu og Haroiva, Sogderlandet og Khvarizam.*


*Landsdele i Nord og Østiran, det nuværende Merv, Herat, Bokhara og Khiva.


17.

Mithra med de vide vange tilbeder vi.

Ej af nogen han bedrages.


18.

Og hvis nogen vil ham narre, frem i Vrede farer Mithra, dybt fortørnet slaar han sønder

ej blot Hus, men ogsaa Landsby og Distrikt og hele Landet.


19.

Didhen farer Mithra frem, fuld af Harme, dybt fortørnet, hvor en Troskabsbryder findes. Men uagtsom er hin Synder.


20.

De af troskabsbryderne, som til Hest er bedst beredne, iler bort, men kan ej undfly,

rider frem, men faar ej Forspring, sprænger frem, men ser ej Redning.

Bagud falder fejlskudt Spydet, som en Troskabsbryder slynger,

trods den Strøm af onde Sejdord, som han kvæder, Mithrafjenden.


21.

Om end nok saa flinkt han kaster, om endogsaa Vaabnet rammer,

saa kan Mithra ej man saare, trods den Strøm af onde Sejdord,

som han kvæder, Mithrajfenden.

Vinden fører med sig Spydet, som hin Mithrafjende kaster,

trods den Strøm af onde Sejdord, som han kvæder, Mithrafjenden.


22.

Mithra med de vide vange tilbeder vi,

ham, som, aldrig narret, frelser Mennesket af angst og Trængsel,

frelser ham af Nød og Vaande.


23.

Ud af Trængsel frels os, Mithra:

ud af Trængsler frels os, Mithra, du, som aldrig blev bedraget.

Disse folk, som bryder Pagten, jager du en skræk i Kroppen.

Da skal deres Armes Styrke vred og mægtig du dem røve, røve deres Fødders Raphed,

røve deres Øjnes Sekraft, Hørelsen fra deres Øren.


24.

Ej med Kast af slebet Spær, ej med Skud af flugtsnar Pil kan man ramme den,

hvem naadig Mithra yder Hjælp og bistand, han, den stærke, som besidder

tifold tusind Spejdere, han som alvis, aldrig narres.


28.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi,

som det højtopbygte Huses Bærepiller holder oppe og gør faste Husets stolper.

Kvæg og Mænd i Flok og Skare skænker han et saadant Hus, hvor man stiller ham tilfreds; andre Huse, hvor med Fjendslab man ham møder, slaar han sønder.


29.

Du er ond* og saare god, Mithra, imod Land og Rige.

Du er ond og saare god, Mithra, imod Mennesker.

Over Fred og Ufred, Mithra, raader du i Land og rige.


Anden oversættelse: *Volder fordærv.

30.

Bolde Kvinder, gode Vogne, spredte Tæpper, spredte Hynder skaffer du de store Huse.

Bolde Kvinder, gode Vogne, spredte Tæpper, spredte Hynder skaffer du det høje Hus,

naar i Bøn med nævnet Navn og med forskriftmæssig Ordlyd Fromme dig med Ofre hylder.


31.

Hylde vil i Bøn med Navn jeg med forskriftmæssig Ordlyd, stærke Mithra, dig med Ofre.

Hylde vil i bøn med Navn jeg med forskriftmæssig Ordlyd dig, du Vældigste, med Ofre.

Hylde vil i Bøn med Navn jeg med forskriftmæssig Ordlyd, Ubedragne, dig med Ofre.


32.

Lyt da til vor Bøn, O Mithra, glæd dig ved vor Bøn, O Mithra,

vær os nær ved Bønnen, Mithra.

Tag beredt mod vore Ofre, før tilbogs dem paa vort Regnskab, tag i Lovsangs Bo imod dem.


33.

Os den Naade du forunde, hvorom, Vældige, vi beder:

Tro mod givne Ord at blive. Givo os evne, styrke, Sejer, Salighed og Navn ar Rettro, herligt ry og Sjælehelse, Gavntrang, Huskekraft og Kundskab i den bedste Sandheds Lære,

34.

at vi derved, veltilmode, frejdigt stemt og glad i Sindet og fortrøstningsfuldt kan sejre over alle vore Fjender;

at vi derved veltilmode, frejdigt stemt og glad i Sindet og fortrøstningsfuldt besejrer

alle dem, der vil os ilde;

at vi derved veltilmode, frejdigt stemt og glad i Sindet og fortrøstningsfuldt kan sejre, overvinde alle Angreb saa af Mænd som og af Djævle, saa af Troldmænd som af Hekse, Kavi, Karpanfolk, Tyranner.


35.

Mithra med de vide vange tilbeder vi,

Brødens Hævner, Hæres Skaber, Herskeren med tusind Evner, den alvidende Behersker,

36,

ham, som vækker Kampens Gny, ham, som holder Stand i Kampen,

som i Kampens Leg standhaftig gennembryder Fjendefylking.

Den til Kamp udsendte fylking vakler alt paa alle Fløje,

og den blodig-grumme Hærmagts Centrum bringes i Forvirring.


37.

Over dem i Herskervælde bringer han Fordærv og Rædsel, hugger Skallerne fra Kroppen

af de Mænd, som bryder Pagten, lader skallerne fra Kroppen flyve af de Mænd,

som bryder Pagten.


39.

Deres ørnefjer-besatte Pile, skudt fra velspændt bue, flyvende fra Buestrængen, rammer ikke deres Maal, naar han, ikke anerkendt, gram i Hu og fjendsk forbliver,

Mithra med de vide Vange.


Deres spidse, dygtigt slebne, skarpe Spyd med lange Skafter, som med Armkraft slynget flyver, rammer ikke deres Maal, naar han, ikke anerkendt, gram i Hu og fjendsk forbliver, Mithra med de vide Vange.


Ogsaa deres Slyngers Stene, som med Armkraft slynget flyver, rammer ikke deres Maal, naar han, ikke anerkendt, gram i Hu og fjendsk forbliver, Mithra med de vide Vang.


40.

Deres skarpe Daggerter, som med Styrke førte suser ned paa Menneskenes Isser, rammer ikke deres Maal, naar han, ikke anerkendt, gram i Hu og fjendsk forbliver,

Mithra med de vide Vange.


Deres tunge Knuse Køller, som med styrke svungne suser ned paa Menneskenes Isser, rammer ikke deres Maal, naar han, ikke anerkendt, gram i Hu og fjendsk forbliver,

Mithra med de vide Vange.


42.

Saaledes taler de til Mithra med de vide Vange:

”Mithra med de vide Vange ! disse Folk, O Mithra, fører vore rappe Heste bort !

vore stærke Arme bryder de med Sværdet sønder, Mithra ! ”


43.

Derpaa fejer dem tilside Mithra med de vide Vange, femti slaar han, hundred slaar han, hundred slaar han, tusind slaar han, tusind sllaar han, tifold tusind, tifold tusind

hundred tusind, naar han vred og fjendsk forbliver, Mithra med de vide Vange.


95.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi, som omvandrer Jordens bredde, og som efter Solens Nedgang strejfer begge Yderkanter af den vide Jord, som buet strækker ud sig i det fjærne.

Alt han skuer, alt som findes mellem denne Jord og Himlen,

96.

holdende i Haand sin Kølle, hundredtakket, hundredknudet,

den som, svunget, knuser Mænd.


Støbt den er af gult Metal, af det rene, haarde Guld, og blandt Vaaben er den stærkest,

og blandt Vaaben er den sejrrigst.


98.

Maatte ej vi staa for Angreb af den vrede Vidvang Mithra !


Slaa os ikke i din Vrede, Mithra med de vide Vange, du som stærkest iblandt Guder, du som hurtigst iblandt Guder, du som sejrrigst iblandt Guder træder frem paa denne Jord,

Mithra med de vide Vange.


104.

Mithra med de vide Vange tilbeder vi, ham, hvis lange Arme griber den, som sviger Troskabspagten, tar ham, er han end blandt Inder, slaar ham, er han end i Vesten,

er han end ved Rohas Munding, er han end i Jordens Midte.


105.

I de tvende Armes Greb samler Mithra dem nu sammen. Den, som æreløs fra Retten veg,

er i sit sind urolig, dog den Æreløse tænker;

”Ikke al min slette Gærning, ikke alt Bedrag, jeg øved, kan den blinde Mithra se.”


106.

Men jeg mener i mit Indre: !

Intet Menneske kan tænke saadant Maal af onde Tanker,

som i Aandeverdnen Mithra tænke kan af gode Tanker.


Intet Menneske kan tale saadant Maal af onde Ord,

som i Aandeverdnen Mithra tale kan af gode Ord.


Intet Menneske kan øve saadant Maal af onde værker,

som i aandeverdnen Mithra øve kan af gode Værker.


107.

Intet Menneske i Verden ejer større medfødt Klogskab end det Maal af medfødt Klogskab, Mithra har i Aandeverdnen.


Intet Menneske saa meget høre kan med tvende Øren som i Aanders Kreds hin Lytter, Mithra med de tusind Evner.


Han enhver Bedrager ser, stærk han træder frem, og vældig drager ud han i sit Rige,

og med glansfuldt Fjærnsyns-Blik skuer han fra Øjnes Dyb.