Kapitel 12

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets forlag 1897.


 Dansk gengivelse af LARS MYHRE.


Kapitel 12


Bjergene's natur

Om bjergenes natur står der i åbenbaringen,

at, i første omgang,*er bjergene vokset frem på atten år;

og Alburz vedblev at vokse op til fuldstændiggørelse over otte hundrede år;

to hundrede år op til stjerne domænet, to hundrede år til måne domænet,

to hundrede år til sol domænet, og to hundrede år til det endeløse lys.


* Jfr. kapitel 5.


Mens de andre bjerge er vokset ud af Alburz,


i alt 22 bjerge, og er;


1. Hugar den høje, 2. Terak af Alburz, 3. Chakad-i Daitik, og Arezur-højderyggen,


4. Ausindom bjerget, 5. Aparsen bjerget, som de siger, er Pars bjerget,


6. bjerget Zarid  som også er bjerget Manush, 7. bjerget Airach, 8. bjerget Kaf,


9. bjerget Vadges, 10. bjerget Aushdashtar, 11. bjerget Arezur-bum,


12. bjerget Royishn-homad, 13. bjerget Padashkhvargar, som er det største i Khvarih,


14. bjerget, som de kalder Chino, 15. bjerget Revand, 16. bjerg Darspet Bakyir bjerget,


17. bjerget Kabed-shikaft, 18. bjerget Siyak-muimand, 19. bjerget Vafar-homand,


20. bjerget Spendyad og Kondrasp, 21. bjerget Asnavand og Kondras,


22. bjerget Sichidav, et bjerg blandt dem, der er i Kangdez,

af hvilket man siger, at de mindre bakker,

er en behagelighed og glæde for den gode skaber. 

  

Jeg vil også nævne dem en anden gang;


Alburz er rundt om denne jord og er forbundet med himlen.


Alburz Terak*er det, gennem hvilket stjernerne,

månen og solen passerer ind, og gennem det kommer de tilbage.


* Jfr. kapitel 5


Hugar den høje, er det, hvorfra Aredvivsurens vand løber ned, i tusind mænds højde.


Ausindom bjerget er det, der er af rubin, med indhold fra himlen,

og er midt i det vidtstrakte ocean, så at dets vand,

hvilket er fra Hugar, hældes ned i det (havet).

 

Chakad-i-Daitik (retslig højdepunkt) er det i midten af verden,

af hundrede mænds højde, på hvilken Cinwadbroen står;

og de tager vurdering af sjælen på dette sted.


Arezur-højden (af Alburz-bjerget) er et højdepunkt ved helvedes port,

hvor man altid holder dæmonernes forsamling.


Dette siges også, at Aparsenbjerget er det største, bortset fra Alburz;

Aparsen bjerget kalder de Pars bjerget,

og dets begyndelse er i Sagastan og dens ende i Khujistan.

 

Bjerget Manush er stort; bjerget, hvor på Manushchihar blev født.


De resterende bjerge er hovedsagelig blevet til fra disse;

som det er sagt, at højden af distrikterne er opstået mest omkring disse tre bjerge.


Bjerget Airach er i midten fra Hamadan til Khvarizem,

og er blevet til fra bjerget Aparsen.


Bjerget (Chino), der ligger østpå, på grænsen til Turkistan,

er også forbundet med Aparsen.


Bjerget Kaf er blevet til fra det samme bjerg (Aparsen).


Bjerget Aushdashtar er i Sagastan.


Bjerget Arezhur er det der er i retning af Arum.


Padash-khvargar bjerget er det der er i Taparistan og en side af Gilan.


Revandbjerget ligger i Khurasan, hvor Burzin ilden blev etableret;

og dens navn Revand betyder dette, at det er prægtigt.


Vadges-bjerget er det der ligger på grænsen til Vadgeserne;

det område er fuld af tømmer og fuld af træer.


Bakyir-bjerget er det, som Frasiyav af Tur brugte som en højborg,

og han gjorde sin residens indenfor denne;

og i Yims dage blev der opført et væld af byer og landsbyer

på dets behagelige og velstående område.


Bjerget Kabed-shikaft (”meget robust”) er det i Pars,

er ud af samme bjerg (Aparsen).


Bjerget Siyak-homand (”at være sort”) og bjerget Vafar-homand (”at have sne”),

så vidt deres Kavul-grænser er vokset ud af det (Aparsen) mod Chinos retning.


Spendyad bjerget ligger i Revand’s kreds.


Kondrasp bjerget, på toppen af hvilket søen Sovbar findes,

ligger i området (eller ved byen) Tus.


Kondras-bjerget ligger i Airan-vej. Asnavand’s syv bjerg ligger i Ataro-patakan.


Royishn-homand (”have vækst”) bjerget er det, hvor plantevæksterne voksede op.


Hvilken som helst bjerge som findes på alle steder i de forskellige distrikter

og forskellige lande,

”og forårsager jordbearbejdning og velstanden deri,”

er mange af navn og mange i antal, og er vokset op fra de samme bjerge.


Ligesom bjerget Ganavad, bjerget Asparog, bjerget Pahargar,


bjerget Dimavand, bjerget Ravak, bjerget Zarin,


bjerget Gesbakht, bjerget Davad, bjerget Mijin og bjerget Marak,


som alle er blevet til fra Aparsen, hvoraf de andre bjerge er opregnet.



For Davadbjerget er vokset frem til Khujistan, er også fra Aparsen bjerget.


Dimavandbjerget er det, hvormed Bevarasp er forbundet.


Fra det samme Padashkh-bjergfjeld til bjerget Kumish,

som de kalder bjerg Madofryad (”kom-til-hjælp”) det,

hvor Vistasp førte Arjasp, er bjerget Miyan-i-dast (”midt-sletten”),

og blev der brudt af dette bjerg.


Man siger, at i religions krigen, da der var forvirring blandt iranerne,

brækkede det fra det bjerg og gled ned i midten af sletten;

iranerne blev reddet af det, og det blev kaldt ”kom til hjælp” af dem.


Ganavad-bjerget er ligeledes her, på Vishtasp højderyggen af Burzin-Mitro-ilden,

ni ligaer (1 liga=3 eng. sø mil) mod vest.


Ravak Bishan ligger i Zravakad; dette sted, nogle siger, er Zravad,

andre kalder det Bishan, andre igen Kalak;

fra dette sted er vejen på to sider af bjerget nede i midten af en fæstning;

af denne grund, det vil sige, fordi det er oprettet der, kalder de Kalak en fæstning;

dette sted kalder de også i Sarakas land.


Bjerget Asparog er etableret fra landet Lake Chechast til Pars.


Pahargar (”Pahar-bjergkæden”) er i Khurasan. Bjerget Marak ligger i Laran.


Bjerget Zarin ligger i Turkistan. Bjerget Bakht-tan ligger i Spahan.


Resten, udover denne opregning,

 ”som man vurderer at give næring til bakkerne i landet af

den Mazdayasniske religion,”

er de små høje,

de der på steder er vokset frem lidt efter lidt.