Kapitel 13

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 13

 

Hav områderne's natur.

Om havets natur står der i åbenbaringen,

at en tredjedel, af denne jords vidtstrakte hav,

fortsætter til grænsen af Alburtz’s sydlige side,

og så vidtstrakt er dette hav,

at tusind søers vand er en bestanddel af det,

såsom kilden Aredvivsur, som nogle siger er springvands søen.

 

Hver bestemt sø er af en bestemt art, nogle er store, nogle er små;

nogle er så store at en mand på hest,

måske kunne ride rundt om den indenfor fyrre dage,

hvilke er 1700 parasang (længdemål) (en parasang er ca. 5 km.) i omfang.

 

Gennem vandets varme og renhed, der renser mere end andre farvande,

strømmer alt uafbrudt fra kilden Aredvivsur.

 

På den sydlige del af bjerget Alburz, er der dannet hundrede tusinde gyldne kanaler,

og dette vand går med varme og klarhed gennem kanalerne videre til Hugar det høje;

på toppen af dette bjerg findes en sø; det flyder ind i den sø og bliver helt renset,

og kommer tilbage gennem en anden gylden kanal.

 

I en højde af tusind mænd, er der en åben gylden forgrening fra denne kanal,

som er forbundet med bjerget Ausindom midt i det vidtstrakte hav;

derfra strømmer en del frem til havet, for rensning af havet,

og en del som fugtig støvregn på hele denne jord,

og alle Ohrmazd’s skabninger tilegner sig sundhed fra det,

og det fordriver atmosfærens tørhed.

 

Tre af saltsøerne er hovedkraft, og treogtyve er mindre vigtige.

Af de tre som er hovedkraft, er en Putik, en er Kamrud, og en er Shahi-bun.

 

Af alle tre er Putik den største, hvor der er en til og afstrømning

på samme side som det vidtstrakte hav,

og det er sammenføjet med det vidtstrakte hav.

 

Midt i det vidtstrakte hav på Putik siden, har det en sø,

som man kalder Sataves bugten.

 

Fyldig og salt går stanken fra Putik søen, herfra, til det vidtstrakte hav,

med en mægtig højtliggende vind,

alt som har stank driver Sataves bugten væk,

og alt hvad der er klart og rent går ind i det vidtstrakte hav og kilden Aredvivsur;

og ledes atter tilbage til Putik.

 

Reguleringen af denne sø (Putik) er forbundet med månen og vinden;

det synker og kommer igen, i stigning og aftagen, fordi det er i kredsløb.

 

Reguleringen af Sataves bugten er også tilsluttet stjernebilledet Sataves;

som havene i det sydlige område er beskyttet af,

ligesom de på den nordlige side er beskyttet af Haptoring.

 

Hvad angår flod og ebbe siges der; at ud fra månens tilstedeværelse,

blæser vedvarende to vinde overalt, hvis hjemsted er i Sataves bugten,

en kalder man nedtræks vind og en optræks vind,

når optræks vinden blæser er det flod,

og når nedtræks vinden blæser er det ebbe.

 

I de andre søer; deri er der ingen natur som følge af månens kredsløb,

og der er ingen flod og ebbe.

 

Kamrud’s søen en den man kommer forbi, i nord, i Paparistan;

den af Shahi-bun findes i Arum.

 

Den mest sunde af de små søer var søen Kyansih, den som findes i Sagastan;

til at begynde med, var afskyelige skabninger,

slanger og øgler (vazagh), ikke i den,

og vandet var friskere end i nogen af de andre søer;

senere blev det salt;

som det nærmeste, på grund af stanken,

er det ikke muligt at gå tættere på end et længdemål (ca. 5 km.),

så vældig fremtrædende er stanken og saltheden

gennem den varme vinds voldsomhed.

 

Når istandsættelsen af universet indtræffer, vil den igen blive frisk.