Kapitel 14

Bundahishn


Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,


Bind 5,

 

Oxford Universitets forlag 1897.


 Dansk gengivelse af LARS MYHRE.


Kapitel 14


Dyrene's natur.


Om naturen af de fem arter af dyr står der i åbenbaringen, at,

da den oprindelige okse døde, voksede femoghalvtreds arter af korn op,

og tolv arter af lægeplanter voksede frem, der hvor marven kom ud;

som der står, at ud af marven er hver eneste særskilt skabning,

hver eneste ting, med udgangspunkt i marven.

 

Fra hornene opstod ærter, fra næsen porre, fra blodet vinranken,

fra hvilket de laver vin ”af den grund svulmer vin med blod”

fra lungerne rude-lignende urter,

fra midten af hjertet timian, for at holde stanken væk,

og hver af de andre som i avesta åbenbaret.

 

Oksens sæd blev opløftet til måne-domænet;

der blev den grundigt renset, og frembragte dyrenes mangfoldige arter.

 

Først to okser, en af hankøn og en af hunkøn, derefter,

blev et par af hver enkelt art overdraget til jorden,

og var synlig i Eran-vej fra en Hasar (”mil”),

hvilket er som en Parasang (”sammenslutning”);

som der står, at, på grund af oksens værdi, blev den skabt to gange,

en gang som en okse, og en gang som de mangfoldige arter af dyr.

 

Tusinde dage og nætter tilførtes de ikke næring,

derefter blev først vand og siden urter absorberet af dem.

 

Og, derefter; heraf blev de tre arter af dyr frembragt,

som det hedder, at først var geden og fåret,

og derefter kamelen og grisen,

og derefter hesten og æslet.

 

1. For det første; heraf blev dem der var egnet til græsning skabt,

dem som nu holdes i dalen;

 

2. de anden skabte, var dem på bjerghøjderne, som er langt rejsende

og opførsel læres ikke af dem med hånden.

 

3. de tredje skabte, var dem med opholdssted i vandet.

 

Hvad angår slægterne, (genus)

 

1. den første slægt er den, der har foden kløvet i to og er egnet til græsning;

af hvilken en kamel, endskønt større end en hest, er mindre afholdt.

 

2. den anden slægt er med æsel-fod, hvoraf den hurtige hest er den største,

og æslet den mindst.

 

3. den tredje er af den femdelte potes slægt, hvoraf hunden er den største,

og desmerdyret (zibet-kat) er den mindste.

 

4. den fjerde slægt er den flyvende, af hvilket griffen ”af tre naturer”

er den største, og bogfinken den mindste.

 

5. den femte slægt er den af vandet, af hvilket Kar fisken er den største

og Nemaduen den mindste.

 

 

Disse fem slægter fordeles på to hundrede og toogfirs arter.

 

 

For det først, fem arter af ged;

1. æsel geden, 2. mælke geden, 3. bjerg geden,

4. hjorten, 5. og den almindelige ged.

 

 

For det andet, fem arter af får;

1. dem med en hale, 2. dem der ikke har nogen hale,

3. hundens får, 4. vædderen, 5. og det Kurishk får, et får, hvis horn er stort;

den har en storhed som en hest, og man bruger den for det meste som en ganger,

som det siges, at manu’schihar holdt en Kurishk som en ganger.

 

 

For det tredje, to arter af kamel;

1. bjergarten, 2. og den der egner sig til græsning;

for en er egnet til at holde til i bjergene og en på sletten;

de er, de en puklet og to puklet.

 

 

For det fjerde, femten arter af okse;

1. den hvide, 2. den mudder-farvet,3. den rød, 4. den gul,

5. den sorte og broget, 6. elgen, 7. bøflen (bison),

8. kamel-leopard oksen, 9. den fisk-tyggende okse, 10. Fars oksen,

11. Kajau’en 12. og andre arter af okse.

 

 

For det femte, otte arter af hest;

1. den arabiske 2. den persiske 3. muldyret, 4. æslet,

5. vildæslet (gor), 6. flodhesten (asp-i avi), 7. og andre arter af hest.

 

 

For det sjette, ti arter af hund;

1. fårehyrde hunden, 2. landsbyhunden, som er husbeskytteren,

3. blodhunden, 4. den slanke hund,

5. vandbæveren, som de kalder vandhunden, 6. ræven,

7. mungoen, (manguster, art af desmerdyr),

8. pindsvinet som de kalder ”tornede ryg”,

9. hulepindsvinet,

10. og desmerdyret (zibet-kat); af disse, er to arter,

dem som er tilvænnet til jord huler, en ræven, og en mungoen;

og dem der er tilvænnet til junglen, er sådanne som,

hulepindsvinet, der har pigge på ryggen, og pindsvinet, der er tilsvarende.

 

 

For det syvende, fem arter af den sort hare;

to er vilde arter, en med opholdssted i jord huler,

og en med opholdssted i junglen.

 

 

For det ottende, otte arter af væsel;

en, måren, en, den sorte mår, egernet,

hermelinen, den hvide hermelin,

og andre arter af væsel.

 

 

For det niende, otte arter af moskus dyr; (lat. skunks)

en, er den der genkendes ved sin duft;

en, er moskus dyret med en pose hvori dens behagelige duft findes,

Bish-moskus’en der spiser Bisk-urten, den sorte moskus,

som er fjende af slangen, den er mangfoldig ved floder;

samt andre arter af moskus dyr.

 

 

For det tiende, et hundrede og ti fuglearter;

flyvende skabninger sådanne som;

1. griffin fuglen, 2. Karshipt, 3. ørnen,

4. Kahrkas’en, som de kalder gåsegribben,

5. kragen, 6. Arda, 7. tranen, og 

  den tiende er flagermusen.

 

Der er to af dem, der har mælk i brystvorterne og ammer deres unger,

griffin fuglen og flagermusen, som flyver om natten;

som de siger, at flagermusen er skabt af tre racer,

hundens, fuglens og moskus dyrets race;

for det flyver som en fugl, har mange tænder som en hund

og bor i huler som en moskus rotte.

 

 

Disse hundrede og ti fuglearter findes fordelt i otte grupper,

stort set så spredt som, når en mand spreder frø,

og lader frøene falde fra sine fingre til jorden,

store, mellemstore og små.

 

 

For det ellevte, fisk blev skabt af ti arter;

1. først fisken Arizh, 2. Arzuva, 3. Arzuka,

4. Marzuka, 5. og andre avesta navne.

 

Derefter, indenfor hver art, er arter indenfor arter skabt,

så det samlede antal er to hundrede og toogfirs arter.

 

 

Om hunden siger de, at ud af stjerne-domænet, det vil sige,

væk fra retningen af stjernebilledet Haptoring,

blev den tildelt et stadie højere end til mænd,

på grund af dens beskyttelse af får,

og som omgangsfælle med får og mænd;

for hertil er hunden hensigtsmæssigt tilpasset;

som tre andre slags fordele givet til den, end til mænd,

er, den har sine egne støvler, sit eget tøj

og kan vandre rundt uden selv-anstrengelse.

 

 

Den tolvte er det skarptandede bæst,

af hvilket flokkens leder er i så stor frygt,

for den flok af får er meget dårligt beskyttet

 som ikke har nogen hund.

 

 

Ohrmazd sagde, da fuglen Varesha ”som er en rovfugl”

blev skabt af ham; således:

 

Du er skabt af mig, O fugl Varesha !

således at min ærgrelse må være større end min tilfredshed med dig,

thi du gør den onde ånds vilje mere end den af mig;

som den onde mand, der ikke bliver mæt af rigdom,

bliver du heller ikke mæt ved drab på fugle;

men hvis du ikke var skabt af mig, O fugl Varesha!

ville du være skabt af ham, den onde ånd,

som en drage med en Varpa’s krop,

ved hvilken ingen skabning ville være overlevet.

 

 

Mange dyr er skabt i alle disse arter af denne grund,

at når en skal blive ødelagt gennem den onde ånd,

skal en forblive.

 

 

 

 

Note:

Navne på dyr skrevet med stort begyndelsesbogstav,

er endnu uidentificeret oldpersiske ord.