Kapitel 2

Ohrmazd frembragte belysningen mellem himlen og jorden,

stjernebilledernes stjerner og også dem som er udenfor stjernebillederne,

dernæst månen og bagefter solen, hvorom jeg vil berette.

 

Først frembragte han den himmelske sfære,

og stjernebilledernes stjerner er anvist som sådan af ham;

særlig disse tolv hvis navne er;

 

Varak (vædderen) Tora (tyren) Do-patkar (tvillingerne) Kalachang (krebsen)

Sher (løven) Khushak ( jomfruen) Tarazhuk (vægten) Gazdum (skorpionen)

Nimasp (skytten) Vahik (stenbukken) Dul (vandmanden) Mahik (fisken) som,

fra deres oprindelige skabelse, var inddelt i otteogtyve astronomiske sektioner,

af hvilket navnene er;

Padevar, Pesh-Parviz, Parviz, Paha, Avesar, Beshn, Rakhvad, Taraha, Avra, Nahn,

Miyan, Avdem, Mashaha, Spur, Husru, Srob, Nur, Gel, Garafsha, Varant, Gau,

Goi, Muru, Bunda, Kahtsar, Vaht, Miyan, Kaht.

 

Og alle hans oprindelige skabninger, der er bosat i verdenen,

er udvalgt (i forsynets varetægt) til dem;

så når ødelæggeren kommer overvinder de modstanderen og deres egen forfølgelse,

og skabningerne bliver frelst fra denne modgang.

 

Som et dydsmønster af en krigslignende hær,

der er bestemt til kamp,

har de indviet hver eneste konstellation

af de 6480 tusind små stjerner som hjælp;

og blandt disse konstellationer er fire høvdinge,

”udpeget på de fire sider”, ledere.

 

På anbefaling fra disse høvdinge,

er de mange utællelige stjerner med vilje

tildelt de forskellige residenser og forskellige områder,

som den forenede styrke og udnævnte magt af disse konstellationer.

 

Som det siges, at Tishtar er østens høvding, Sataves høvding af vesten,

Vanand høvding af syden og Haptoring nordens høvding.

 

Den store som de kalder en Gah (periode af dagen),

hvilket de siger er den store i midten af himlen,

var midt på dagen, ”lige indtil før ødelæggeren kom,”

en af de fem, det vil sige, Rapithwin’en.

 

Ohrmazd udførte den åndelige Yazishn ceremoni med ærkeenglene

i Rapithwin Gah, og i Yazishn leverede han alle nødvendige

midler til at overvinde modstanderen.

 

Han overvejede med bevidstheden og mænds beskyttende ånder;

og frembragt blandt mændene,

talte den alvidende visdom, således:

Hvilket syntes for jer mest fordelagtigt, når jeg skal overdrage jer til verdenen ?

om i skal kæmpe i en kropslig form med fjenden og fjenden skal gå til grunde,

og jeg til sidst atter vil få jer beredt perfekte og udødelige,

og endelig give jer tilbage til verdenen,

og i vil være helt udødelige, ikke nedbrydelige og uforstyrret;

eller at det altid er nødvendigt at give jer beskyttelse mod ødelæggeren ?

Herefter, blev mændenes skytsånder af samme overbevisning som den alvidende visdom, om at gå til verdenen, på grund af det onde der kommer over dem,

i verdenen,fra fjenden Ahriman,

og disse bliver, til sidst, igen uforfulgte af modstanderen,

perfekte og udødelige, i den fremtidige eksistens, for evigt og evindeligt.

 

 

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 2

 

Om dannelsen af lyslegemerne.