Kapitel 3.

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 3

 

Ødelæggerens storm på skabningerne.

Om ødelæggerens storm på skabningerne er der sagt,

i åbenbaringen, at den onde ånd, da han,

på grund af den retfærdige mand,

indså sin egen og medsammensvornedæmoners svaghed,

blev forvirret og forblev i denne forvirring i tre tusind år.

 

Under denne forvirring råbte ærkedæmonerne i samdrægtighed med dæmonerne således:

Stå op, du er vor Fader !

 

for vi vil skabe en konflikt i verdenen,

en nød og en skade,

som bliver til Ohrmazd’s og ærkeenglenes.

Sædvanligvis fortalte de om deres egne onde gerninger to gange,

men det tilfredsstillede ham ikke;

den onde ånd var af frygt for den retfærdige,

ikke i stand til at løfte sit hoved,

indtil den ugudelige Jeh kom efter de tre tusinde år.

Og hun råbte til den onde ånd således:

Stå op, du er vor fader !

 

for jeg vil forårsage den konflikt i verdenen,

hvorfra Ohrmazd's og ærkeenglene's nød og skade vil opstå.

 

Og hun fortalte om sine egne onde gerninger to gange,

men det gjorde ham ikke tilfreds,

og den onde ånd steg ikke fra sin forvirring, af frygt for den retfærdige.

 

Og igen råbte den ugudelige Jeh således:

Stå op, du er vor fader !

 

for i den konflikt vil jeg kaste så stor ærgrelse over den retfærdige og den arbejdende okse, at ved mine gerninger vil livet ikke være ønsket,

og jeg vil ødelægge deres levende sjæle;

jeg vil gøre vandet fortræd,

jeg vil gøre planterne fortræd, jeg vil gøre Ohrmazd’s ild fortræd,

jeg vil gøre hele Ohrmazd’s skabelse fortræd.

 

Og hun berettede sin onde gerning for anden gang, da blev den onde ånd glad,

og begyndte at rejse sig af sin forvirring;

og han kyssede Jeh på hovedet,

og den forurening, som man kalder menstruation,

blev tydelig i Jeh.

 

Han råbte således til Jeh.

 

Hvad er dit ønske ? så jeg kan give dig det.

 

Og Jeh råbte til den onde ånd således:

 

”En mand er mit ønske, så giv mig det.”

 

Formen af den onde ånd var som en bjælke lignende øgles krop,

og han fremførte en ung mand på femten år for Jeh,

og det bragte Jehs hu til ham.

 

Derefter gik den onde ånd med de medsammensvorne dæmoner,

hen imod lyslegemerne, og han så himlen;

og han førte dem op, fyldt med onde hensigter.

 

Han stod på en tredjedel af himlens inderside, og han sprang,

som en slange, ud af himlen ned til jorden.

 

I måneden Frawardin og dagen Ohrmazd sprang han ind ved middagstid,

og derved var himlen så knust og skræmt af ham, som et får af en ulv.

 

Han kom til vandet, som var under jorden,

og så blev det meste af denne jord gennemboret og forurenet af ham.

 

Bagefter kom han til plantevæksten, så til oksen og derefter til Gayomard,

og så kom han i brand;

så, ligesom en flue, sprang han ud over hele skabelsen;

og han gjorde verden lige så såret og mørk ved middagstid som var det mørk nat.

Og skadelige væsner blev udbredt af ham over jorden, bidende og giftige,

såsom slangen, skorpionen, frøen, og øgler (vazak),

således at ikke så meget som spidsen af en nål forblev fri for skadelige væsner.

 

Og mug blev udbredt af ham over plantevæksten, og det visnede straks væk.

 

Og grådighed, mangel, pine, sult, sygdom, tørst, og udmatning var udbredt af ham,

undtagen på Oxen og Gayomard.

 

Før han kom til oksen, fremlagde Ohrmazd den helbredende frugt,

”som nogle kalder binak” lagde lidt i vandet åbent for dens øjne,

således at dens skader og ubehag fra ulykken kunne mildnes;

men da den på en gang blev både mager og syg,

efterhånden som ånden gik ud og forsvandt,

talte Oxen dog således:

 

Kvæget skal skabes, og dets virke, arbejde og omsorg skal udnævnes.

 

Og før han kom til Gayomard, overførte Ohrmazd en sved på Gayomard,

så længe som han kunne fremsige en bøn af en stanza;

desuden formede Ohrmazd den sved til en ung mand på femten år, strålende og høj.

 

Da Gayomard udstedtes fra sveden, så han verdenen så mørk som natten,

og jorden, hvor end ikke en nåls spids var fri for skadelige væsner;

den himmelske sfære var i pludselig gennemgribende omvæltning,

og solen og månen blev sat i bevægelse:

også stjernebillederne,

på grund af Mazendaran dæmonens anstrengelser.

 

Og den onde ånd troede, at alle Ohrmazd’s frembringelser var

gjort ubrugelige undtagen Gayomard;

og Astwihad med de tusind døds dæmoner,

blev overdraget af ham (den onde ånd) på Gayomard.

 

Men hans udpegede tid var ikke kommet,

og han (Astwihad) opnåede ingen midlertil at aflive ham,

som det er sagt, da den onde ånds modstand kom,

blev tidsrummet for Gayomard’s liv og bestemmelse udnævnt til tredive år.

 

Efter modstandernes komme levede han tredive år, og Gayomard talte således:

 

Selvom ødelæggeren er kommet, vil hele menneskeheden være af mit race;

og denne ene ting er god, at de udfører pligt og gode gerninger.

 

Og efterfølgende;

han (den onde ånd) kom til ilden, og han blandede røg og mørke med den.

 

Planeter med mange dæmoner, stiplede mod den himmelske sfære,

og de opblandede stjernebillederne; og hele skabelsen var så misdannet,

eftersom ild misdannede hvert sted og røg opstod over det.

 

Og halvfems dage og nætter kæmpede de himmelske engle i verdenen med

den onde ånds medsammensvorne dæmoner og slog dem forvirret tilbage til helvede;

og himlens forsvarsværk blev skabt, så modstanderen ikke kunne blande sig med den.

 

Helvedet er midt i jorden; der hvor den onde ånd gennemborede jorden,

og stormede ind over den, så al verdens natur ændrede sig til tohed (dualitet),

og forfølgelse, strid og blanding af høj og lav, blev åbenbar.

.