Kapitel 30

 

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 30

 

Om opstandelsen og fremtidens eksistens.

Om opstandelsen og fremtidens eksistens står der i åbenbaring,

at mens Mashye og Mashyane, der voksede op af jorden,

først ernæres ved vand, derefter planter, derefter mælk og derefter kød,

vil mennesker også, når deres tid for døden kommer, først afstå fra at spise kød,

derefter mælk og derefter fra brød, og indtil de skal dø ernæres de stedse ved vand.

 

På samme måde, i Hoshedarmah’s årtusinde, vil appetittens styrke således mindskes,

da vil mennesket forblive tre dage og nætter i overflod

gennem en smag af guddommelig føde.

 

Så vil de afstå fra kødføde og spise grøntsager og mælk;

bagefter afholder de sig fra mælke føde og afholder sig fra vegetabilsk mad,

og ernæres ved vand;

og i ti år før Soshyant ankommer, forblive uden mad, og dør ikke.

 

Efter Soshyant kommer de for at forberede de døde, som der står,

at Zartosht spurgte Ohrmazd således:

 

”Hvorfra dannes et legeme igen, som ånden har forladt og overdraget til vandet,

og hvordan sker opstandelsen? “

 

Ohrmazd svarede således:

 

Når gennem mig himlen opstod fra stoffet af rubin, uden søjler,

på åndelig støtte af langt fra kommende lys;

 

når gennem mig jorden opstod, som berører det materielle liv,

og der ingen er til at udøve løgn om denne verdens skabelse, men det er;

gennem mig solen og månen og stjernerne er udført i lyset af lysende legemer;

når gennem mig korn blev skabt, så det spredte sig i jorden,

og voksede igen og vendte tilbage med forøgelse;

 

når gennem mig farve af forskellige slags blev skabt i planter;

 

når gennem mig ild blev skabt i planter og andre ting uden forbrænding;

 

når ved mig en søn blev skabt og fuldendt i moderens livmoder,

og hver eneste struktur af hud, negle, blod, fødder, øjne,

ører og andre ting blev frembragt;

 

når gennem mig ben blev skabt til vandet, så det flyder væk,

og skyen blev skabt, som bærer verdenens vand og regner der hvor den har et formål;

når gennem mig brisen blev skabt, som formidler sig i ens syn,

gennem vindens styrke, fra neden og opad efter sin vilje,

og som man ikke kan gribe med den udstrakte hånd;

hver af dem, da de blev skabt af mig,

var heri vanskeligere end at forårsage opstandelsen,

så det er en hjælp for mig i opstandelsen, at de eksisterer,

for da de blev skabt, var det ikke en skabelse af fremtiden, ud af fortiden.

 

Observer dette, når det som ikke var, dengang blev skabt,

er det derfor ikke muligt at genskabe det som var,

for på det tidspunkt vil man kræve knoglerne fra jordens ånd,

blodet fra vandet, håret fra planterne og livet fra ilden,

som det blev leveret til dem i den oprindelige skabelse.

 

For det første bliver Gayomard’s knogler vækket op, så dem af Mashye og Mashyane,

så dem fra resten af menneskeheden;

i de syvoghalvtreds år af Soshyant, forbereder de alle de døde,

og alle mennesker står op; den, som er retfærdig, og den, som er ond,

hver menneskelig skabning, rejser sig op fra det sted, hvor dets liv gik til grunde.

Bagefter, når alle materielle levende væsener antager deres legemer og former igen,

så tildeler de dem en fælles stand.

 

Af lyset som kommer fra (levatman) solen vil en halvdel være for Gayomard,

og en halvdel vil give oplysning blandt de øvrige mennesker, så sjæl og krop vil vide,

at det er min far, og det er min mor og det er min bror, og det er min kone,

og det er nogle fra mine nærmeste forhold.

 

Så kommer forsamlingen af Sadvastaran,

hvor hele menneskeheden vil stå på dette tidspunkt;

i den forsamling ser hver sin egen gode gerning og sine egne onde gerninger;

og da, i denne forsamling, bliver et ugudelig menneske så iøjnefaldende

som et hvidt får blandt dem, der er sorte.

 

I den forsamling var ethvert retfærdigt menneske en ugudeliges ven i verdenen,

dog den ugudelige mand klager over den der er retfærdig, således:

 

Hvorfor informerede han mig ikke da han var i verdenen,

om de gode gerninger som han praktiserede for sig selv ?

hvis han som er retfærdig, ikke informerede ham,

så er det nødvendigt for ham at lide skam i overensstemmelse hermed,

i denne forsamling.

 

Derefter sætter de det retfærdige menneske bort fra de ugudelige;

og da er den retfærdige beredt for himlen (garothman),

og de kaster de ugudelige tilbage til helvede.

Tre dage og nætter påføres de kropslig straf i helvede,

og derefter skuer han kropsligt disse tre dages lykke i himlen.

 

Som der står, at på den dag, hvor de retfærdige er adskilt fra de ugudelige,

løber tårer fra alle derefter ned af benene.

 

Når de, efter at de er skilt fra hinanden, en far fra sin hustru,

en bror fra sin bror og en ven fra sin ven,

lider de hver for sine egne gerninger og græder,

de retfærdige for de ugudelige og de ugudelige for sig selv,

thi der kan være en fader, som er retfærdig og en søn som er ond,

og der kan være en bror som er retfærdig og en som er ugudelig.

 

De, hvis særlige gerninger er udpeget, såsom Dahak (Zohak) og Frasiyav af Tur,

og andre af sådan art, som fortjente døden (marg-arjanan), gennemgår en straf,

som ingen andre mennesker undergår; de kalder det, ”de tre nætters straf.”

 

Blandt hans frembringelser ved genistansættelsen af universet,

kommer de retfærdige mennesker, om hvem der står skrevet, til at leve,

femten mænd og femten ungmøer, til Soshyants hjælp.

 

Eftersom Gochihr falder ind i den himmelske sfære fra en månestråle til jorden,

bliver jordens nød ligesom et får, når en ulv falder over det.

 

Herefter smelter ilden og glorien metallet af Shahrewar i bakker og bjerge,

og der bliver på denne jord som en flod.

Da vil alle mennesker passere ind i det smeltede metal og blive rene;

når man er retfærdig,

så virker det for ham blot som gik han fremad gennem varm mælk;

men når det er den ugudelige,

så virker det for ham på en sådan måde,

som gik han her i verden uophørligt gennem smeltede metal.

 

Bagefter, med den største hengivenhed, kommer alle mennesker sammen,

far og søn og broder og ven og spørger hinanden således:

 

Hvor har du været i disse mange år, og hvad var dommen over din sjæl ?

har du været retfærdig eller ugudelig ?

 

Den første sjæl, som kroppen ser, spørger til den med disse ord.

 

Alle mennesker bliver af en røst og udøver høj lovprisning til Ohrmazd og ærkeenglerne.

 

Ohrmazd fuldender sit arbejde på dette tidspunkt, og skabningerne bliver således,

at det ikke er nødvendigt at gøre noget for dem;

og blandt dem for hvem døden er beredt, er det ikke nødvendigt,

at der gøres nogen indsats.

Soshyant, med sine medhjælpere,

udfører en Yazishn ceremoni til forberedelse af de døde,

og de dræber oksen Hadhayosh i denne Yazishn;

fra denne okses fedme og den hvide Haoma forbereder de Hush,

og giver det til alle mennesker,

og alle mennesker bliver udødelige for evigt og til evighed.

 

Det siges også, at den, der har været på en mands størrelse,

ham genopretter de med en alder af fyrre år;

dem der har været små, men ikke døde,

gendanner de derefter med en alder af femten år;

og de giver hver og en hans hustru,

og viser ham sine børn sammen med hustruen;

så de virker som nu i verden, men der er ingen undfangelse af børn.

 

Derefter giver Soshyant og hans medhjælpere på ordre af skaberen Ohrmazd,

hver menneske belønningen og godtgørelse i overensstemmelse med dets gerninger;

dette er om den retfærdige eksistens hvorom der er sagt,

at de bringer dem til paradiset,

og Ohrmazd’s himmel optager kroppen som den selv forlanger,

med denne hjælp fortsætter den uophørlig for evigt og i evighed.

 

Også dette siges der, at den der ikke har udført nogen tilbedelse,

og ikke har beordret nogen (getig-kharid)

og ikke har skænket noget tøj som en retfærdig gave, er nøgen der;

og han fremfører Ohrmazd’s tilbedelse (yasht),

og de himmelske engle giver ham tøj til hans brug.

 

Herefter griber Ohrmazd på den onde ånd !

Vohuman på Akoman, Ardwahisht på Andar,

Shahrewar på Savar, Spandarmad på Taromat,

som er Naunghas, Hordad og Amurdad på Tairev og Zairich;

sandt talende på, hvad der er ondt talende, Srosh på Eshm.

 

Derefter bliver to store fjender tilbage, Ahriman og Az;

Ohrmazd kommer til verdenen,

selv Zota og Srosh og Raspi, og holder Kusti i sin hånd;

Kusti-formlen overvinder den onde ånds kræfter

og Az bevirker yderligere kraftløshed,

og i den passage hvor han sprang ind i himlen,

løber han tilbage til elendighed og mørke.

 

Gochihr brænder slangen (mar) i det smeltede metal,

og stanken og forureningen som var i helvede brændes i dette metal,

og det bliver helt rent.

 

Han (Ohrmazd) sætter hvælvingen ind i det metal, i hvilket den onde ånd flygtede,

han bringer helvedes landet tilbage til verdenens vækst;

genistandsættelsen opstår i universet ved hans vilje,

og verdenen er udødelig for evigt og i evighed.

 

Også dette siges der, at denne jord bliver en is løs, skrånings løs slette;

selv bjergene, hvis tinder er støtte for Chinwad-broen, bryder de ned,

og det vil ikke eksistere.