Kapitel 5

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 5

 

Planeterne og kosmologien.

Syv høvdinger af planeterne er kommet til de syv høvdinge af stjernebillederne,

som planeten Merkur (Tir) til Tishtar, planeten Mars (Warharan) til Haptoring,

Jupiter (Ohrmazd) til Vanand, planet Venus (Anahid) til Sataves, planeten Saturn (Kevan) til den store midt i himlen, Gochihr og den dunkle (dujgun) Mushpar,

forsynet med haler til solen og månen og stjernerne.

 

Solen har vedhæftet Mushpar til sin egen udstråling ved gensidig overensstemmelse,

så den vil være mindre i stand til at gøre skade.

 

Om Alburz bjerget erklæres det, at rundt om verdenen og bjerget Terak,

som er midten af verdenen, er solens omløb som en vogn rundt om verdenen;

der vender tilbage i et kredsløb på grund af bjerget Alburz’s mur omkring Terak.

 

Som det siges, at det er Terak af Alburz fra bagsiden,

som min sol og måne og stjerner vender tilbage til igen.

Thi der er hundrede og firs store åbninger i øst

og hundrede og firs i vest gennem Alburz;

 

og solen kommer hver dag ind gennem et hul og går ud gennem et hul;

og hele forbindelsen og bevægelsen

af månen og stjernebillederne og planeterer er med den:

hver dag oplyser den tre og en halv region, som er synlig for øjet.

 

Og to gange om året er dag og nat lige, for på det oprindelige angreb,

da den (solen) gik ud fra sin første grad, var dag og nat lige,

det var årstiden forår;

 

når den kommer til den første grad af Kalachang (Krebsen) er dagens tid længst,

det er begyndelsen til sommeren;

 

når den kommer til tegnet Tarachuk (Vægten),

er dag og nat lige, og det er begyndelsen til efterår;

 

når den kommer til tegnet Vahik (Stenbukken) er nattens tid længst,

det er begyndelsen til vinter;

 

og når den ankommer til Varak (Vædderen) er natten og dagen igen blevet lige,

som da den gik ud fra Varak.

 

Så når den kommer tilbage til Varak, på tre hundrede og tres dage og de fem Gatha-dage, går den ind og kommer ud gennem et og samme hul;

 

hullet er ikke nævnt, for hvis det var blevet nævnt ville dæmonerne have

kendt hemmeligheden, og have været i stand til at udføre en naturkatastrofe.

 

Derfra hvor solen kommer på den længste dag,

til hvor den kommer på den korteste dag, er øst regionen Sawahi;

derfra, hvor den kommer ind på den korteste dag,

til hvor den går ud på den korteste dag,

er retningen af de sydlige regioner Fradadhafshu og Widadhafshu;

derfra, hvor den går ind på den korteste dag,

til hvor den går ind på den længste dag, er den vestlige region Arezahi;

derfra, hvor den kommer ind på den længste dag,

til der hvor den går ud på den længste dag,

er de nordlige regioner Wourubareshti og Wourujareshti.

 

Når solen står på, lyser (eller opvarmer) den regionerne Sawahi,

Fradadhafshu, Widadhafshu, og halvdelen af Xwaniratha;

når den går ind på den mørke side, belyse den regionerne Arezahi,

Wourubareshti, Wourujareshti, og den ene halvdel af Xwaniratha;

når det er dag her er det nat der.