Kapitel 8.

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 8

 

Kampen vedrørende jorden.

Om konflikten som den onde ånd førte mod jorden.

 

Da den onde ånd stormede ind, rystedes jorden, og bjergenes masse blev skabt på jorden.

 

Først opstod bjerget Alburz; derefter, de andre bjergområder i midten af jorden;

for som Alburz voksede frem, forblev alle bjergene i bevægelse,

da de alle er vokset frem af Alburz’s rod.

 

På det tidspunkt kom de op af jorden, ligesom et træ,

der vokser op til skyerne med dets rod i bunden;

og deres kilder gik på den måde, fra den ene til den anden,

og de er anbragt i gensidig forbindelse.

 

Herefter, vedrørende denne fantastiske rystelse ud af jorden,

siger de, at et stort bjerg er områdets knude;

og kanalerne for vandene inde i bjergene er kilden, der ligger under bjergene;

de forsvinder i de øverste dele, så de kan strømme ind i det

ligesom træernes rødder går ind i jorden;

en modpart til blodet i menneskeårene, som giver styrke til hele kroppen.

 

I tal, udover Alburz, voksede alle bjergene ud af jorden på atten år,

fra hvilket der opstår fuldendthed til menneskenes gavn.