Kapitel 9.

 

Bundahishn

 

Oversættelse af E.W.WEST, fra ”Hellige bøger fra Østen”,

 

Bind 5,

Oxford Universitets forlag 1897.

 

Dansk gengivelse af LARS MYHRE.

 

Kapitel 9

 

Kampen vedrørende planterne.

Konflikten ført med planterne, skete da de var blevet helt udtørret.

 

Som var plantevæksten hans egen,

pulveriserede Ærke englen Amerodad de små planter,

og blandede dem op med det vand, som Tishtar besad,

og Tishtar lod dette vand regne ned over hele jorden.

 

Over hele jorden voksede planterne op, ligesom hår på mænds hoveder.

 

Ti tusind af dem voksede frem af en særskilt sort,

for at holde de ti tusind arter af sygdom væk,

som den onde ånd skabte mod skabningerne;

og fra disse ti tusind, er de 100.000 plantearter vokset frem.

 

Fra det samme plantefrø, blev alle træers frø frembragt,

og voksede op i det vidtstrakte ocean,

fra hvilket alle plantearters frø altid stiger op.

 

Og nær ved ”alle frøs træ” blev træet Gokard frembragt,

for at holde misdannelse og skrøbelighed væk,

og heraf opstod den hele fuldendthed af verdenen.