Konsekvenser

Konsekvenser.


Hvad sker der i videnskabens verden

når den "kommer til" at afsløre fejl blandt sine egen.


Jfr. vedh. link herunder:

Note: i tilfældet her er henvisning til "anonyme kilder"

accepteret i videnskabelig sammenhæng.


Her er fem opfindelser, du kan takke Einstein for.


Af Dan Gliese Rasmussen


Citat fra: ILLUSTRERET VIDENSKAB  25/11-2015


også af Anders Bruun 24 nov. 2015 som nr.7 af 10 opfindelser.




Hvis Albert Einstein ikke havde levet, ville din hverdag have set meget anderledes ud.


Her er fem ting du kan takke tyskeren for.


Nr. 5. Kulstof-14 datering:


Når vi i dag kan datere eksempelvis fossiler med stor præcision, skyldes det Einstein: Hans klassiske ligning, E=mc2, beskriver, at masse og energi er to sider af samme sag,

og ved at måle tabet af masse - henfaldet - i atomkerner i organisk materiale, kan vi regne ud, hvor gammelt materialet er.





Citat fra: ILLUSTRERET VIDENSKAB 14 jan.2018



Af Berit Viuf


Den generelle relativitetsteori har enorm betydning for, hvordan vi opfatter rummet

og forstår universet.

Big Bang-teorien var for eksempel aldrig opstået uden relativitetsteorien.




Relativitetsteorien




Citat fra: Aktuelnaturvidenskab.dk


Ulrik Uggerhøj er lektor og underviser i relativitets teoriens eksperimenter på

Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.


Relativitetsteorien som redskab.


Som et redskab har relativitetsteorien været afgørende for andre teoriers tilblivelse – f.eks. teorien om Universets udvikling, kosmologien (se boks), eller teorier om eksistensen af sorte huller og neutronstjerner.






12-årig autist retter Einstein


Citat fra: AVISEN DK






Torsdag 31 mar. 2011 - Af Oliver Batchelor.


Jacob Barnett er 12 år og læser på universitetet i Indianapolis.

Nu har han kastet sig over selveste relativitetsteorien.


I øjeblikket er Jacob Barnett nemlig ved at gennemgå

Einsteins relativitetsteori, og har angiveligt fundet flere fejl.


Det skriver The Faster Times.




Information





Æteren der nægtede at dø


Det var Einstein, der slog myten om æteren ihjel,

men æteren lever i bedste velgående.


Citat fra: Information aug. 2002


I den blå luft

Tag en dyb indånding:


Hele det 20. århundredes enorme landvindinger inden for æterbåren kommunikation, dvs. radio, tv, mobiltelefoni m.m., beror til dels på en gigantisk videnskabelig misforståelse.


Dagligt sendes ufattelige kaskader af mere eller mindre lødige udsendelser ud i den såkaldte æter, mobilskvalderet breder sig ud over alle frekvenser og grænser,

men æteren, den findes slet ikke.


Det beviste Einstein bl.a. med sin specielle relativitetsteori i 1905.


Enkelte anså æteren for at være det femte element. Pythagoræerne mente, at kosmos indåndede den uendelige sfære uden for verden: aitheren.


Æter er et begreb, der parallelt med sin betydning for videnskaben rækker langt ind i de okkulte og filosofiske begrebsverdner, hvor det mere eller mindre svarer til rummet som absolut størrelse, siger teologen og filosoffen Leif von der Wehl.


Æteren er analog til det, man i indisk tradition kalder Akasha-arkivet, som er en slags kosmisk båndoptager, der registrerer alt hvad der foregår i tid og rum.


Problemet med æter-begrebet er, at det er så spekulativt. På den måde minder det om cyberspace ingen kan se det, men alle ved, at det findes. Her får æterbegrebet måske sin renæssance, siger von der Wehl, mens han slår op i en bog, der beskriver æteren som "et sted, der hører en ren og klar verden til".


Måske er æteren et spørgsmål om rummet og menneskets forhold til rummet.

Hvor meget skaber vi selv, og hvor meget er objektivt? Kan man sige, at æteren er en symbolsk størrelse, hvor alting hænger sammen, og er det, vi kalder afstand, noget,

foregår inden i vores hjerne?« spørger Leif von der Wehl.

Svarene på disse og mange andre æteriske spørgsmål blæser stadig i den blå luft.



KØBENHAVNS UNIVERSITET

FYSIK LEKSIKON






Citat fra: Københavns universitet - Fysik leksikon.


Den specielle relativitetsteori danner fundamentet for den moderne fysiks

beskrivelse af tid og rum.


Hvad er det, der svinger, når lys udbreder sig gennem det tomme rum?

 

På den tid var den gængse opfattelse, at der eksisterede en såkaldt æter, som var det medium, som lys og andre elektromagnetiske bølger udbreder sig i.


Æteren var mystisk derved, at den indførtes til lejligheden, og man derudover ingen viden havde om dens egenskaber. Lyset skulle dermed have konstant hastighed i forhold til æteren.

Eller med andre ord: Kun for en iagttager, der er i hvile i forhold til æteren, vil lyshastigheden være den samme i enhver retning. Situationen tilsvarer den, der gælder for lyd: Kun når det er vindstille, vil lyden udbrede sig med samme hastighed i enhver retning. Da det ville være urimeligt at antage, at Jorden i sin bevægelse omkring Solen stedse skulle være i hvile i forhold til æteren, forsøgte man i årtier ihærdigt at påvise

den såkaldte ætervind.


Man forsøgte altså at vise, at lyshastigheden var forskellig i forskellige retninger. Alle sådanne forsøg mislykkedes. Alle målinger syntes at påvise, at lyshastigheden var uafhængig af retningen.


Hvor mange samtidige mente, at de eksperimentelle målinger måtte være fejlbehæftede, drog Einstein den modsatte konklusion. Han tog målingerne alvorligt og udviklede den specielle relativitetsteori, som er bygget på de to antagelser, der er omtalt i grundbeskrivelsen ovenfor.


En vigtig følge af Einsteins antagelser var, at æteren ikke længere var nødvendig til forklaring at lysets udbredelse. Æterteorien afgik således ved døden.




AVISEN  D K


Tog Einstein fejl?






Citat fra: AVISEN DK - Onsdag 18 jun. 2008 - af Rasmus Karkov.


Måske er tyngdekraften forkert. Måske findes der ting, der ikke falder mod jorden,

men istedet stiger mod himlen.


Måske tog Einstein derfor fejl. Det er en række forskere netop nu ved at undersøge.


Hvis det viser sig, at tyngdekraften ikke altid trækker ting mod jorden, så vil det være

en meget stor opdagelse.


Så mangler vi simpelthen et bud på, hvordan verden så ser ud,« siger Børge Svane Nielsen, der er partikelfysiker på Niels Bohr Instituttet.


Stiger antistof til vejrs ?


Nu vil forskere finde ud af, hvordan anti-stof opfører sig i tyngdekraften.

Det opfører sig formentlig nøjagtigt som stof og falder til jorden.


Men der er en mulighed for, at det opfører sig helt anderledes.

For eksempel kan det styrte meget hurtigere til jorden end stof,

eller det kan ligefrem stige til vejrs.


Hvis det er tilfældet, så er alt, vi ved om naturen, forkert.


Så er Einsteins relativitetsteori forkert,« siger Børge Svane Nielsen.


Hvor er modsætningen?


Forskere vil bruge en ny partikel-accelerator i CERN til at teste om anti-atomer,

der er placeret i et tyngdefelt, stiger til vejrs i stedet for at falde ned.


Et af de store ubesvarede spørgsmål i videnskaben er:


Hvis alt stof har modsætningen anti-stof, hvor er anti-stoffet så blevet af ?


Antiuniverset.


Stof og anti-stof ophæver nemlig hinanden. Alle mennesker er opbygget af stof, og hvis

vi mødte vores eget anti-jeg, altså vores komplet modsatte dobbeltgænger, så ville

både vi selv og dobbeltgængeren opløse hinanden og istedet blive energi.


Men det er ikke sikkert, at den oprindelige mængde stof og anti-stof blev ophævet efter Big Bang. For det forklarer ikke hvorfor, der stadig eksisterer stof og dermed et univers, en verden og mennesker.


Derfor går en anden teori på, at anti-stoffet ikke blev opløst, men dannede et andet univers.


Et anti-univers, der består af anti-stjerner, en anti-sol, en anti-jord og anti-mennesker.


Forsøget med anti-stof i et tyngdefelt kan tidligst være gennemført om fem år.