Kurt Gödel

Kurt Friedrich Gödel


(1906 – 1978)

Var østrigsk logiker og matematiker.


Gödel regnes som en af de største tænkere, og den største logiker, i det 20. århundrede.


Citat fra:Portræt af matematikeren Kurt Gödel.


Der vil ifølge Gödel stadig ligge ubeviselige sætninger

begravet dybt inde i matematikken.

Den opdagelse var Gödels store bedrift.

Han rystede matematikken i dens grundvold.

Den kan aldrig blive logisk afsluttet.

Alle videnskabers moder rummer principielt uløselige problemer.


Citat fra: Kurt Gödel og matematisk filosofi.


Gödels filosofi:


Gödel anses for at være platonist, da han var af den opfattelse at matematik kan reduceres til mængdelære, dette er dog mere logicistisk, men vigtigere af alt mente han at disse mængder optræder i en abstrakt ideverden, hvad enten mennesket har kendskab til det eller ej i den fysiske verden.

 

Mere interessant er det dog hvordan Kurt Gödel har været med til at udfordre formalismen da han beviste at ethvert formelt system, enten er inkonsistent eller ufuldstændigt.


Altså har han været med til at ryste formalismen i dens grundvold, i og med at han gik ind og beviste at det de nu en gang tror på, ikke holder i længden – til trods for at tanken om så komplette og ufejlbarlige systemer må virke ”smuk” i matematikeres øjne.


Tilføjelse:Et eksempel på en teori som ikke holdte i længden var bla. Einsteins relativitets teori, jfr. vedh. link herunder.




Platonisme:


Ifølge den platoniske opfattelse, er matematikken – lige som alt andet – opdelt gennem det platoniske participationsprincip, hvor alt ”eksisterer” todelt, i en fænomenverden og i en ideverden.


Inden for matematikken gælder det at cirkler, matematiske trekanter, tallene og så videre findes i et abstrakt univers og i virkeligheden er de, de egentligt eksisterende objekter.


Altså udgøres virkeligheden af matematiske objekter.


Et platonisk citat til at underbygge dette, er:


”Men da Gud skulle til at indrette verden, begyndte han med ved hjælp af figurer og tal at give en tydelig skikkelse til ild og vand og jord og luft ...










Tilføjelse:Et andet eksempel på en teori som ikke holdte i længden, var Charles Darwins evolutionsteori, jfr. vedh. link oven og neden for.


 



Citat fra: Gödels ontologiske bevis for Gud.   Svensk tekst.


Kurt Gödel sammenfattet sin filosofi i 14 punkter.


Av disse har følgende betydning for Gödels ontologiske gudsbevis:

4.

Det finnes andre verdener (tenkbare) og intelligente vesener

(mennesker f.eks.) av en forskjellig og høyere rang.






5.

Den verdenen vi lever i er ikke bare den vi skal leve i eller ha levet i, (dvs. i hensikt inkarnasjon eller himmelen e.l.)

13.

Det finnes en (eksakt) filosofi og teologi, som har å gjøre med de konsepter av høyeste abstraksjon; og det er også denne som er mest fruktbar for vitenskap.

14.

Religioner er, for det meste, dårlige, men religion er ikke, (dvs. den rette).



Naturvidenskaben: Orden eller Kaos ?



MOGENS TRUE WEGENER,

fhv. universitetslektor, Aarhus Universitet









IDÉEN OM EN KOSMISK TID

(Revideret 2016)

Tidligere trykt i

Jan-Kyrre Berg Olsen, red.:

TID

fysiske, filosofiske og videnskabsteoretiske problemer

BIOFOLIA 2003


Engelsk version:

THE DEA OF A ICOSMIC TIME

Foundations of Physics

34, pp.1777-99, 2004


A. INDLEDNING

Citat:


I et særnummer af tidsskriftet Scientific American om emnet tid (vol.287 nr.3, sept.2002) harcelerer en skeptiker over, at også intelligente mennesker undertiden tror på de særeste ting.


Pudsigt nok kan hans spottende ironi, der angiveligt sigter mod fænomener som astrologi, clairvoyance, magnetterapi og ufologi, direkte anvendes på nogle af de såkaldt videnskabelige synspunkter som kolporteres i samme særnummer. 


Scientific American anses normalt for et seriøst tidsskrift. Ligeledes regnes Paul Davies, selv udøvende og velanskreven fysiker, gerne for at være en af de mest autoritative formidlere af moderne naturvidenskab overhovedet. Ikke desto mindre gør Davies sig til talsmand for den opfattelse at forestillingen om tidens gang videnskabeligt sét er en illusion.

 

Ja, ikke nok med det, han forsøger tillige at underbygge sit standpunkt ved at henvise til den specielle relativitetsteori, idet han indkalder teoriens ophavsmand som sit kronvidne: Einstein prøvede ligefrem at trøste enken efter sin nyligt afdøde ven Besso ved at henvise til tidens efemeriske karakter!


Modsat fysiken som ikke af sig selv formår at give tidens pil en bestemt retning, endsige forklare hvad det vil sige at tiden går, gives der en lang række andre videnskaber som ikke blot forudsætter tidens gang (og dermed dens retning), men som så at sige lever af at beskrive den.


Samtidig er det lige så klart at disse historisk orienterede discipliner, hvad enten det er humanvidenskaber, socialvidenskaber eller naturvidenskaber, mister deres retskrav på virkeligheden hvis man betvivler tidens videnskabelige status.


Vender vi blikket mod en naturvidenskab som biologien er det indlysende at noget så grundlæggende som udviklingslæren må forekomme fuldstændig blottet for mening på baggrund af en påstand om, at tidens gang er blot indbildt.


Det virker paradoxalt og ovenud problematisk at naturvidenskabens seneste "landvindinger" tvinger os til at vælge mellem Darwin og Einstein.

Men samme splid råder inden for fysiken selv.


Accepterer man det synspunkt at moderne kosmologi tog sin begyndelse med udviklingen af den generelle relativitetsteori er det ikke kun påfaldende, men sensationelt, i hvor høj grad påstanden om tidens manglende realitet modsiger vor tids herskende kosmologiske paradigme.


Ifølge "big bang" teorien opstod universet for ca 15 milliarder år siden i en gigantisk explosion der markerer tidsaksens begyndelse, vor tidsregnings absolute nulpunkt (X œ !). Jeg tillader mig her at se bort fra såkaldte quantum gravity teorier, som synes at være endt i et ufremkommeligt morads af inkonsistenser.


Alt hvad vi kan iagttage omkring os idag er ifølge den moderne biologi og kosmologi blot virkningerne af en evolution der startede med universets skabelse for små 15 milliarder år siden.


Alligevel vil visse fysikere, med henvisning til Einstein, bilde os ind at tidens gang er en illusion!


Vi må derfor spørge:

Hvordan kan man have tillid til en naturvidenskab, der ikke alene benægter, hvad enhver af os umiddelbart erfarer fra øjeblik til øjeblik, men som endog er i splid med sig selv?





Et spørgsmål til biologien ?


Kan man have hjertet siddende i højre side?


Af Lars Henriksen


Kristlig Dagblad.dk - 30 juni 2008




Citat:


En læser har hørt om mennesker med hjertet i den forkerte side. Virkelig-heden er endnu mere forkludret. For faktisk har hele 600 danskere alle deres indre organer siddende spejlvendt.


Hvorfor nogle mennesker er spejlvendte, er forskerne endnu ikke helt sikre på, men det har formentlig at gøre med de gener, der styrer fosterlivets højre-venstre-udvikling.


Det besvarer dog ikke spørgsmålet om, hvordan generne kan kende forskel på højre og venstre?


I biologien er det desuden som regel sådan, at der er en udviklingsmæssig fordel ved den måde, alt levende er

bygget op på.


Men hvad er fordelen ved, at organerne sidder, som de sidder når man åbenbart kan leve lige så fint, hvis de sad spejlvendt?