Kredsløbet

Hvis planeterne i vort solsystem bevægede sig lineært

(dvs. i en ret linie) - så ville modsætninger som ”lys mørke, årstidernes skiften m.m.” meget hurtigt ophøre med at eksistere.

 

Videnskabelig empiri, teori og metode.

Kriteriet for videnskab.

 

 

 

Citat fra: Videnskabelig empiri, teori og metode.

 

Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab har forskellige traditioner for, hvordan der arbejdes videnskabeligt, og disse vil blive gennemgået i kapitlerne om hovedområderne.

 

Der er dog et fælles videnskabeligt sprog og begrebsapparat, som alle videnskaber benytter, så derfor kan det være en fordel at få slået nogle

ord fast:

Empiri/materiale;

iagttagelser, data, udsagn, tekster eller kilder, der kan refereres til, og

som man kan have en argumenteret mening om, altså de materialer, som anvendes i en undersøgelse.

 

Al videnskab bygger i sidste ende på empiri /materiale.

 

Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i iagttagelser

(fx eksperimenter), data (fx talmateriale), udsagn (fx interviews)

eller kilder (fx love og romaner).

 

Hvis ikke, er det spekulation og gætterier og dermed

ikke videnskab.

 

Det nytter ikke, at man tror, at noget er på en bestemt måde.

 

Man skal med udgangspunkt i en erfaring og de anvendte materialer argumentere for, at man mener, at noget er på en bestemt måde.

 

Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring". Empiri er viden efter sansning.

 

Dvs. viden, der er blevet tilegnet via sanserne.

Citat slut.

 

Hvad der ligger udenfor erfaringen

er ifg. ovenfornævnte ikke videnskab.

 

Hvad erfarer mennesket når det iagttager naturen,

en fremad rettede evolution eller en cyklisk metamorfose ?

 

Citat fra:

 

Naturfag

 

Kredsløb

 

 

 

 

 

Atomerne er bundet i forskellige kemiske forbindelser som f.eks. vand, kuldioxid og glukose.

 

De forskellige atomer som de kemiske forbindelser er opbygget af indgår alle i et eller flere kredsløb.

 

De kemiske forbindelser opløses og gendannes hele tiden.

 

De grundstoffer de består af frigives og indgår i nye kemiske forbindelser.

 

Det er nogle kemiske processer der sker overalt, både i os og i naturen.I naturen er planternes fotosyntese en kemisk proces og i os er f.eks. nerveimpulser, fordøjelsen og søvn også styret af kemiske processer.

 

Et af de overordnede og vigtige kredsløb på Jorden er ilt – kuldioxid - vand kredsløbet.

 

Uden dette kredsløb fandtes der ikke liv på Jorden.

Vandets kredsløb.

 

Vand fordamper og danner skyer. Fra skyerne falder vandet som regn. Noget af vandet løber tilbage til havet og noget af det trænger ned i jorden. Her bliver vandet dels opsuget af planterne og resten siver ned gennem jorden og bliver til grundvand.

Grundvandet ligger ofte 50-200 meter under jordoverfladen og det er det, vi pumper op og bruger som bl.a. drikkevand.

Det vand vi udskiller f.eks. gennem urinen, kommer oftest via et rensningsanlæg ud i søer, åer, fjorde og havet og indgår hermed igen i vandkredsløbet.

 

Nitrogen kredsløbet.

 

 

 

 

 

 

 

Citat:

I naturen indgår nitrogen i et kredsløb, hvor grundstoffet (N) skifter mellem, at findes i uorganiske forbindelser i luft, jord eller vand og i organiske forbindelser i planter og dyr.

 

Nitrogenkredsløbet er vigtigt for alle organismer. Luften er fuld af nitrogen, men der skal hjælp til fra bakterier eller lyn, hvis det skal blive tilgængeligt for planterne.

 

Vi mennesker kan efterligne naturen og fiksere nitrogen og lave kunstgødning, men det kan påvirke kredsløbets balance.

 

Dødt organisk materiale indeholder nitrogenholdige kemiske forbindelser. De omdannes til ammonium. Ammonium kan optages af planterne. Sådan får de nitrogen.

Planter som lupiner, kløver og bælgplanter kan også optage nitrogen direkte fra luften ved hjælp fra knoldrodsbakterier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er kulstofkredsløbet –

og hvad betyder det for klimaet ?

 

 

 

Citat fra:

Hvad er kulstofkredsløbet - af Malene Bendix 18.06.2009

 

Kulstof findes overalt i vores naturlige miljø: Det findes ikke bare

i træer, det findes opløst i søer og have, det findes i biomassen af planter og dyr, det findes i atmosfæren som CO2, det findes i klipper og undergrund som kalksten, kul mm.

 

Uden kulstof ville vi simpelthen ikke eksistere.

 

Kulstof bliver hele tiden udvekslet mellem forskellige kulstof-kilder og kulstof-lagre i en proces, som man kalder kulstofs kredsløb.

 

JORDENS KULSTOF

 

Jordens stofkredsløb er et lukket system. Jorden hverken tilføres eller afgiver nævneværdige stofmængder. Det betyder, at alt stof på jorden indgår i et kredsløb, hvor stof går fra en form til en anden gennem kemiske reaktioner.

 

HURTIGE OG LANGSOMME KULSTOFKREDSLØB

 

Kulstof er i konstant cirkulation og udveksling mellem de forskellige kulstofpuljer. I nogle kulstofpuljer opholder kulstof sig kun i relativt kort tid, det kan være fra minutter til timer eller årtier, mens andre kulstofpuljer holder på kulstoffet fra tusind til millioner eller endda milliarder af år.

 

ET STABILT KREDSLØB?

 

Under normale omstændigheder er de forskellige kulstofpuljer nogenlunde stabile. Dvs. at en pulje får tilført cirka lige så meget kulstof fra de andre puljer, som den selv giver videre. Udvekslingerne er i balance og stabile.

 

Imidlertid er menneskene godt i gang med at gribe ind i det stabile kulstofkredsløb, og konsekvenserne ved indgrebene er begyndt at vise sig.

Mennesket har nemlig grebet ind i det langsomme geo-kredsløb ved at afbrænde fossile brændsler, og tilbageførslen af kulstof går

så langsomt, at kredsløbet kommer ud af balance. Desuden har menneskene grebet ind i bio-kredsløbet, bl.a. ved at fælde store skovarealer og lave dem om til landbrugsjord.

 

Konsekvensen er, at atmosfæren er blevet beriget med unormalt store mængder kulstof. Dette forhold føre til den såkaldte drivhuseffekt.

 

DRIVHUS EFFEKTEN – DEN MENNESKESKABTE PÅVIRKNING AF KULSTOFKREDSLØBET

 

Når mennesker griber forstyrrende ind i kulstofs geo-kredsløb ved at afbrænde fossile brændstoffer, så frigives kulstof til atmosfæren i et tempo, som ikke ville forekomme under normale omstændigheder. Det samme sker, når mennesker griber forstyrrende ind i bio-kredsløbet ved at fælde flere træer, end der kan vokse op igen, og ved at lave skove og vådområder om til landbrugsjord.

 

MENNESKET OG KULSTOFS KREDSLØB

 

Hvert år udleder mennesker 7.900 millioner ton kulstof til atmosfæren via afbrænding af fossilt brændstof og ved skovrydning. Kulstoflagre som søer, have og skovrejsning optager 4.600 millioner ton. Det betyder, at vi øger mængden af kulstof i atmosfæren med 3.300 millioner ton kulstof om året. Det er uholdbart.

 

Platon

 

Citat:

Det er naturens orden,

at alt bevæger sig i et kredsløb,

da der ellers ikke ville være noget,

fra hvilket det levende kunne opstå.

 

 

VANDETS KREDSLØB

 

De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland.

 

 

 

 

Citat fra GEUS:

 

Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor vandet bevæger sig fra lag nede i jorden, ud mod søer, vandløb og hav. Derfra fordamper noget af det og falder igen som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen.

 

VANDETS EVIGE KREDSLØB

 

Vandet i naturen er aldrig i ro; det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning.

Planterne optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger

til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer.

 

I dette store kredsløb bevæger vandet sig med meget forskellig hastighed. En vanddråbe opholder sig ikke lige længe de forskellige steder i kredsløbet.

 

 

Vandets kredsløb i de levende organismer.

 

 

 

 

Af Kirsten Wøldike - 25. januar 2018

 

Citat:

Vandet er konstant i kredsløb i naturen.

En lille del af vandet befinder sig i de levende organismer.

 

Natur, Miljø & Bæredygtighed

 

 

 

Citat fra: Natur, Miljø & Bæredygtighed.

 

3. forløb: Kredsløb

I dette delforløb skal i lære om hvordan stofferne indgår i kredsløb.

 

Alle stofferne transporteres igennem opbygger og nedbryder-fødekæderne, der udgør kredsløbene.

 

Lærerfagligt

Med stofkredsløb menes stoffers bevægelse i et lukket kredsløb, der indgår i et økosystem. Ideelt set vil sådanne kredsløb medføre en konstant mængde af stoffer i økosystemet. En flaskehave er et eksempel på et økosystem, hvor kredsløbene er konstante, og det eneste der tilføres, er solens lys, som skal bruges i plantens/planternes fotosyntese.

 

Det rigtige mikrobielle liv i flaskens jordbund er essentielt for, at kredsløbet kan fungere normalt, da bakterier og svampe fungerer som nedbrydere af dødt organisk materiale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyr der bevæger sig på store områder, vil med kredsløbsbriller, være stoffer der bevæger sig fra det ene økosystem til det andet, ligesom blæst kan flytte dødt organisk materiale fx blade fra økosystem til økosystem.

 

Et eksempel på et kredsløb er kvælstofkredsløbet. Kvælstof er vigtigt for alt liv, da det indgår i alle aminosyrer, DNA og RNA.

 

 

Biogeokemisk cyklus

 

 

 

 

Citat fra: Biogeokemisk cyklus.

 

Diagram, der viser forholdet mellem kulstoffets kredsløb og iltets kredsløb.

 

Den naturlige proces, hvorved de kemiske bestanddele i en organisme, som oprindeligt stammer fra dens ikke-levende miljø, vender tilbage til miljøreserverne til fornyet brug.

 

Eftersom reserverne i det ikke-levende miljø er strengt begrænsede, er det meget vigtigt, at der består en sådan mekanisme til at sikre at der ikke mangler byggematerialer til fremtidige generationer.

 

Ordet »biogeokemisk« fortæller os, at vi her beskæftiger os med tre vigtige discipliner, biologi, geologi og kemi.

 

Et atom kan i løbet af sin historie f.eks. være en bestanddel af en klippe, på et andet tidspunkt kan det eksistere i frit opløst tilstand, og videre kan det indgå i en levende organismes krop.

 

Et sådant atom kan siges at have gennemgået en »abiotisk« (ikke-levende, geologisk og kemisk) fase og en »biotiskfase (når det indgår i en levende organisme), og det kan skifte imellem disse to faser mange gange.

 

Et sådant system kræver energi til driften.

Denne energi skaffes i første instans fra solens stråleenergi, som tappes gennem fotosynteseprocessen i grønne planter.

 

Under denne proces »exciteres« et klorofyl molekyle (dvs. det bliver mere energirigt) på grund af den absorberede lysenergi.

Idet det vender tilbage til sin normale tilstand, overfører klorofylmolekylet energien til andre molekyler, og den oplagres sluttelig i kemisk form som adenosintrifosfat (ATP), som derefter kan bruges til udførelse af arbejde.

Det er denne energi, der driver de biogeokemiske cykler.

 

Alle de ca. 30 grundstoffer, der forekommer i dyr, gennemgår biogeokemiske kredsløb af denne art, selvom mønsteret i de forskellige grundstoffers kredsløb i detaljerne afviger stærkt fra hinanden.

 

Kredsløbet er for langt de fleste grundstoffer, f.eks. fosfor, svovl osv., meget enklere end kulstoffets og kvælstoffets kredsløb, idet der ikke indgår en luftformig fase eller en indviklet bindingsproces.

 

Betydningen af den fine balance, der er indbygget i disse kredsløb, er først for nylig gået op for mennesket.

 

Al bevarelse af liv på jorden er således baseret på opretholdelsen af de biogeokemiske kredsløb, som mennesket og dets aktiviteter på forskellig vis griber ind i.

Cellecyklus G1:

Vækstfase, hvor der dannes proteiner.

 

 

 

Hvilke af kroppens celler skifter vi oftest ud?

 

 

 

Citat fra: Videnskab.dk - Af Kristian Sjøgren 28 nov. 2016

 

Nogle af kroppens celler skifter vi oftere ud end andre, mens nogle celler er med os hele livet.

Sammen med en forsker finder vi ud af, hvilke celler vi gør hvad med.

 

For at besvare de to gutters spørgsmål har vi sendt det videre i retning af celleforsker og lektor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet René Villadsen.

 

René Villadsen kan med det samme fortælle os, at Jonas og hans navnløse bror har fat i noget af det rigtige.

 

Det er ganske rigtigt, at vi har forskellige vævstyper i kroppen, og cellerne i disse vævstyper er meget forskellige, når det gælder, hvor ofte de bliver

skiftet ud.

 

Celler har en cellecyklus.

 

De fornyende celler deler sig altså hele tiden, mens de statiske slet ikke kan.

 

For den tredje vævstype, det stabile væv, fungerer det på en helt tredje måde.

 

Her er cellerne ikke helt differentierede, men de deler sig heller ikke hele tiden.

 

Årsagen er, at cellerne har en cellecyklus, som består af forskellige stadier.

 

Cellen gennemgår de forskellige stadier et af gangen for at dele sig, og når cellen har været hele cyklus rundt, er én celle blevet til to.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

k

vk

 

 

 

 

 

 

 

 

Platon

Citat:

 

Det er naturens orden at

alt bevæger sig i et kredsløb,

da der ellers ikke ville være noget,

fra hvilket det levende

kunne opstå.

Gravid uge 2 –

 

Befrugtning og celledeling.

 

 

Citat fra:Befrugtning og celledeling.

 

Man siger at højdepunktet bliver nået omkring 28. dagen

i sin cyklus, hvis ægget ikke sætter sig fast, så derfor kan det

være en fordel først at tage graviditetstesten på 31. dag

i sin cyklus, da man så kan være lidt mere “sikker” på resultatet.

 

På 31. cyklusdag er hormonet i din krop som regel faldende hvis ægget ikke satte sig fast og graviditetstesten vil dermed

formentlig være negativ.

 

Celledelinger efter ægget er blevet befrugtet.

 

Morula-stadiet

Zygoten tilbringer nu ca. 3 dage inde i æggelederen, hvor den får ernæring af den væske, den er omsluttet af.

 

Den begynder nu at dele sig, og hver eneste gang vil den fordoble antallet af celler. Dvs. at den deler sig i to, de to i fire, de fire i otte, de otte i 16, de 16 i 32, de 32 i 64 osv.

 

Dette stadie kaldes morula-stadiet.

 

Blastocysten

Når zygoten er en lille hul bold bestående af ca. 100 celler,

ændrer den navn til blastocyst.

 

Jfr. Billeder af de forskellige celledelinger - ovenfor.

 

Kløvning / Spaltning

 

Denne hurtige celledeling fra èn enkelt lille celle til mange celler kaldes kløvning.

Ca. 30 timer efter befrugtningen sker den første celledeling, og selv om cellerne hele tiden fordobles forbliver den samlede størrelse uforandret.

Nogle af disse celler vil udvikle sig til jeres barn, mens andre vil blive til fosterhinder og moderkage.

 

På dette tidspunkt er blastocysten allerede i færd med at sende kemiske beskeder til din krop. Bla. får din krop ordrer på at begynde at producere HCG (human chorion gonadotropin)

som i daglig tale bliver kaldt graviditetshormonet.

 

Når implantationen er sket, sender din krop et immunforsvarende protein ud (EPF), som skal forhindre din krop i at betragte embryoet som et fremmedlegeme og forsøge at udstøde det fra kroppen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lunge kredsløbet - Krops kredsløbet.

 

 

Citat fra: Biologi - Lunge/krops kredsløbet.

 

Kredsløbet

Hjertets funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen. Men hvorfor er det vigtigt, at vores blod bliver pumpet rundt i kroppen? Man skelner mellem to kredsløb i kroppen: Lungekredsløbet, som også kaldes det lille kredsløb, og kropskredsløbet, som også kaldes det store kredsløb.

Dette samspil mellem at tilføre frisk oxygen fra luften og samtidig

at udskille kuldioxid fra kroppen er i store træk lungekredsløbets funktion.

Kropskredsløbet

Når det iltede blod kommer fra lungerne til hjertet, pumpes det straks videre ud i kropskredsløbet, som også kaldes det store kredsløb.

Højre halvdel af hjertet (blåt) pumper blodet til lungekredsløbet,

og venstre halvdel (rødt) pumper blodet til kropskredsløbet.

 

Cirkulation i mikrokosmos.

Cirkulation i makrokosmos -

solsystemets kredsløb.

Platon

 

Hvis planeterne i vort solsystem bevægede sig lineært

(dvs. i en ret linie) så ville modsætninger som ”lys mørke, årstidernes skiften m.m.”meget hurtigt ophøre med at eksistere.

 

Kredsløbet (empirisk bekræftet).

 

At tingene i naturen skulle opstår som følge af en fremad rettede evolutions proces, fra lavere til højerestående livsformer, stemmer ikke overens med erfaringen, og er dermed ikke videnskab.

 

Ifg. erfaringen opstår tingene som følge af en tilbagevenden i en cyklisk metamorfose, dermed er selve hjertet i Darwins evolutionsteori, naturlig selektion (selve) den mekanisme der (ifg. ham) skulle drive værket, dementeret.

Det siger sig selv, i et kredsløb er intet overladt til en blind tilfældighed.

 

Citat fra:

Kriteriet for videnskab.

 

Alle undersøgelser skal tage udgangspunkt i iagttagelser (erfaring),

 

Hvis ikke, er det spekulation og gætterier og dermed ikke videnskab.