Ordforklaring

ORDFORKLARING

Daena (Hunkøn) , en Afledning af Verbet day-, at se, at skue, at betragte, maa som Grundbetydning have ,Skuen, Syn, Betragtning.

 

Af Zarathustra bruges det svært oversættelige Ord om Menneskets Betragtning af og Holdning over for Tilværelsens fundamentale Vilkaar.

 

Den retsindede har umiddelbart set og indset, hvorledes den nye Tilværelse, hvis Talsmand Zarathustra er, skal være, og den Indsigt, han har vundet, bliver en Norm for hans religiøse Holdning, af hvilken hans Handlinger bestemmes.

 

Fornægterne har derimod ikke vundet denne Indsigt, eller rettere, de har vundet en vrang Indsigt angaaende den kommende Tilværelse.

Om de to Aander ved Tilværelsens Begyndelse, Livets og Dødens Aand, hedder det, at hverken deres Tanker, Lærdomme, Indsigt, Valg, Ord, Gerninger eller deres Daena’er stemmer overens Y.45; deres Daena er deres hele Holdning over for Tilværelsen, den ene stiler mod Livet, den anden mod Døden. De, som holder sig til de falske Guder, har en slet Daena som Tanthryavant Yt.5.

 

Ved sit Valg mellem godt og ondt, mellem Liv og Ikke -Liv bestemmer Mennesket sin Daena, sin religiøse Bevidsthed, som bliver det væsentlige i Personligheden, det egentlige Organ for religiøs Erkendelse og Indsigt.

 

Som saadant har Ahura Mazdah skabt Menneskets Daena fra Skabelsens Begyndelse Y.46, saaledes at Mennesket har det aandelig Organ til at vinde Indsigt og vælge ret.

 

Daena’en følger ens Vilje og ens Valg: den, som gør sin Tanke snart bedre og snart værre, han gør ved sine Gerninger og sine

Ord ogsaa din Daena snart bedre og snart værre.

 

Undertiden bruges Daena om Indholdet i det religiøse Budskab, Summen af alt det, som er vundet ved den rette Indsigt, saaledes Y.44: ”vil Armaiti trænge frem til dem, for hvem Din Daena forkyndes, O Mazdah ? ”.

 

Senere bliver denne Betydning den almindelige. Daena betyder slet og ret ”Religionen” og bruges ogsaa sammenfattende om dem, som bekender sig til denne.

 

Af Kai Barr VERDENSRELIGIONERNES HOVEDVÆRKER (AVESTA)

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG 1954.

 

 

OHRMAZD: samme som Ahura Mazda.

 

Evig – Evighed.

Betydning af ordet evig / evighed i Gathaerne.

 

Derimod er der en bestemmelse, som ideligt vender tilbage og

som påtvinger sig med en vis tydelighed, nemlig at opholdet i disse hinsidige regioner skal vare gennem alle tider (Yavoi vispai, 49,8; 53, 1.4, om saligheden, hanhush, egtl. det frie åndedræt,

hu-an).

I 53,4 siges denne salighed at tilfalde daena, den religiøse sjæl; om helvede bruges dette udtryk for den lange tid 46,11.

Hertil svarer udtrykket ”det lange liv”, som bruges om saligheden daregayu 28,6: ”Gak med Vohu Mano og giv, du Ashaskaber, det lange liv.” daregojyaitish 33,5: ”når jeg har opnået det lange liv, Vohu Manos rige”, og 43,2; jfr. 43,13; 30,11: lang kval for de onde og frelse for de retfærdige og 31,20 daregem ayu, den lange varighed af klagen i mørket.

 

Af disse udtryk har enkelte (blandt disse Mills) formodet, at Gathaerne lærer en evig fordømmelse ved siden af den evige salighed. Rent sprogligt behøver man nu ikke at slutte så vidt, ti hverken yu eller ayu, de to ord, der er tale om, betyder i grunden mere end ”varighed” eller levetid”, ”periode”; og når der tilmed adskillige steder (f.eks. 30,10) ymtes om, at helvede og dets væsener skal gå til grunde og alle samles til salighed, så bliver

der grund til at betvivle denne ”evighed” og søge en anden forståelse af det omtalte himmerig og helvede.

 

Af E. Lehman: Zarathustra side 116.

 

Vedr. yu eller ayu svare til det indiske sanskrit ord (yuga),

som bla. anvendt i Manus Lovbog, hvor yuga netop betyder verdensalder eller periode.

 

Tillæg af: Lars Myhre.