Ordforklaring

ORDFORKLARING

Knaurs Lexikon der Mythologe Th. Knaur Nachf. München 1989

Abraham, Abram (hebr. ”ophøjede fader”), senere Abraham (”de manges fader”), Abraam (gr.), Ibrahim (arab.); 1.) Jødisk stamfader til folket Israel og dets 1. patriark; søn af Terach og broder til Charan; gift med Sara og med hende fader til Isak; med Hagar er han fader til Ismael; hans nevø er Lot.


Abraham, der betegnes som ”Guds ven”, kaldes af Jahve og drager op fra sin hjemby Ur og når via Haran til Kanaan. Gud lover ham land og efterkommere så talrige som himlens stjerner.


1 Mosebog 17,4-5

Fra min side er min pagt med dig, at du skal blive fader til en mængde folk; derfor skal dit navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til fader til en mængde folk.


1 Mosebog 17,15

Endvidere sagde Gud til Abraham: ”Din hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes navn skal være Sara;


Abraham på Sanskrit: betyder (ikke Brahman) idet a=ikke.

a foran et ord har betydningen ikke.  

SALMONSEN: 

Aron (hebr. Aharon), Moses Broder. I de ældre Lag af Mosebøgerne er

Aron blot Moses’ underordnede Hjælper, mens han I det yngste Lag spiller en fremtrædende Rolle (2 Mos.7,8 flg.; 4 . Mos.17,23), han er her Ypperstepræst (2 Mos.28,39), og hans Slægt eneste legitime Præsteslægt.

Hvem Aron oprindelig har været, kan vanskelig siges.


Knaurs Lexikon der Mythologe Th. Knaur Nachf. München 1989

A r o n,  A h a r o n (hebraisk), H A R U N (arabisk): 

Jødisk hellig mand og første ypperstepræst.

 

Fra dansk bibelnavne søgning:

1) A r o n er et mandsnavn med usikker oprindelse. 

Det kan komme fra et ægyptisk ord med ukendt betydning. 

Det kan også være udledt fra det hebraiske ord har-on

som betyder ”Bjerg af styrke”.


A r o n stavet bagfra bliver til kvindenavnet N o r a.


2) Aron hebraisk navn, der betyder: ”Bringer af død”.


Knaurs Lexikon der Mythologe Th. Knaur Nachf. München 1989

Brahma: 1) Brahmansk offergud og de fire vedaers skytsgud samt mandlig personifikation af det absolutte Brahman (neutr.) Han er brahmankastens stamfader og de 10 Maharishier regnes for udsprungne af hans ånd. 2) Hinduistisk skabergud og universets herre for en verdensperiode. Hans første hustru er Savitri, og som hans anden hustru, resp. datter regnes Sara’svati.

 

Knaurs Lexikon der Mythologe Th. Knaur Nachf. München 1989

Brahman: 1) Vedisk offerord; et magisk princip der er virksomt i de hellige hymners ord. 2) Det evige transcendente absolutte, al værens urgrund, hvorfra alt udgår. Det er formløst og ubeskriveligt, uforgængeligt og uforanderligt, kan ikke tillægges egenskaber eller køn og er derfor et neutrumsord. Fra dette evige neutrum Brahman træder for hver verdensperiode en tidsligt begrænset mandlig skabergud, Brahma, frem.



Daena (Hunkøn) , en Afledning af Verbet day-, at se, at skue, at betragte, maa som Grundbetydning have ,Skuen, Syn, Betragtning.


Af Zarathustra bruges det svært oversættelige Ord om Menneskets Betragtning af og Holdning over for Tilværelsens fundamentale Vilkaar.


Den retsindede har umiddelbart set og indset, hvorledes den nye Tilværelse, hvis Talsmand Zarathustra er, skal være, og den Indsigt, han har vundet, bliver en Norm for hans religiøse Holdning, af hvilken hans Handlinger bestemmes.


Fornægterne har derimod ikke vundet denne Indsigt, eller rettere, de har vundet en vrang Indsigt angaaende den kommende Tilværelse.

 

Om de to Aander ved Tilværelsens Begyndelse, Livets og Dødens Aand, hedder det, at hverken deres Tanker, Lærdomme, Indsigt, Valg, Ord, Gerninger eller deres Daena’er stemmer overens Y.45; deres Daena er deres hele Holdning over for Tilværelsen, den ene stiler mod Livet, den anden mod Døden. De, som holder sig til de falske Guder, har en slet Daena som Tanthryavant Yt.5.


Ved sit Valg mellem godt og ondt, mellem Liv og Ikke -Liv bestemmer Mennesket sin Daena, sin religiøse Bevidsthed, som bliver det væsentlige i Personligheden, det egentlige Organ for religiøs Erkendelse og Indsigt.


Som saadant har Ahura Mazdah skabt Menneskets Daena fra Skabelsens Begyndelse Y.46, saaledes at Mennesket har det aandelig Organ til at vinde Indsigt og vælge ret.


Daena’en følger ens Vilje og ens Valg: den, som gør sin Tanke snart bedre og snart værre, han gør ved sine Gerninger og sine

Ord ogsaa din Daena snart bedre og snart værre.


Undertiden bruges Daena om Indholdet i det religiøse Budskab, Summen af alt det, som er vundet ved den rette Indsigt, saaledes Y.44: ”vil Armaiti trænge frem til dem, for hvem Din Daena forkyndes, O Mazdah ? ”.


Senere bliver denne Betydning den almindelige. Daena betyder slet og ret ”Religionen” og bruges ogsaa sammenfattende om dem, som bekender sig til denne.


Af Kai Barr VERDENSRELIGIONERNES HOVEDVÆRKER (AVESTA)

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG 1954.



Dasyu.

Citat fra: RELIGIONERNES BØGER

Udgivet af Prof. Dr.Phil ARTHUR CHRISTENSEN - JOHS. PEDERSEN & F.PULLICH GYLDENDAL 1928-1930.

At den krigerske Indra er Vedafolkets Hovedgud, medens han senere maa vige Pladsen for andre Gudenavne, hænger sammen med historiske Forhold. Indo-Arierne, som har skabt det, vi forstaar ved indisk Kultur, hører ikke hjemme i Indien fra første Færd.

De er trængt ind i Landet i forhistorisk Tid. I Vedatiden træffer vi dem som et lille kæmpende Folk, optaget af at vinde Land og endnu kun herskende over et forholdsvis begrænset Omraade, Femflodlandet eller Panjab i det nordvestlige Hjørne af Indien.


Gang paa Gang paakaldes Indre til Hjælp imod

de ”sorte Dasyu'er eller Fjender, d.v.s.

Landets oprindelige Beboere.


SALMONSEN

David var en evnerig og vindende Personlighed. Han var en ivrig Jahvedyrker, men tillige en beregnende Politiker, der ofte forfulgte sine Formaal med Hensynsløshed og Snedighed. Hans Bet. ligger i, at han samlede de israelitiske Stammer, Jahves Folk, til en national Enhed. Ingensinde senere naaede riget samme Udstrækning og Magt, og Davids Tid kom for senere Tider til at staa som en Lykketid for Folket, hvorfor ogsaa Fremtidshaabet om Messias og Messiasriget knyttedes til Davids Navn.


Dravider eller Dravidfolk er forskellige folkeslag i Indien som stammer fra det som menes at være den indfødte befolkning som blev fortrængt af  Indoarierne ved den ariske invasion af den Indiske halvø 1500 f.Kr. -  1000 f.Kr. Draviderne  taler dravidisk sprog til forskel fra de indoariske folk i Indien, som taler indoeuropæiske sprog.

Historisk: Dravide forekommer allerede i Manus Lovbog som navn på et ikke indoeuropæisk folkeslag. Deduktionen og betydningen af dravide er ukendt. Tamilsk, urspr. Tamirt eller Tamul er en på kendte dravidiske lydlove afhængig omdannelse af ordet dravide. I sanskrit litteraturen forekommer alligevel det sidstnævnte som et fælles navn på alle med tamilerne beslægtede folk.



Evig – Evighed.

Betydning af ordet evig / evighed i Gathaerne.

Derimod er der en bestemmelse, som ideligt vender tilbage og

som påtvinger sig med en vis tydelighed, nemlig at opholdet i disse hinsidige regioner skal vare gennem alle tider (Yavoi vispai, 49,8; 53, 1.4, om saligheden, hanhush, egtl. det frie åndedræt, hu-an).

I 53,4 siges denne salighed at tilfalde daena, den religiøse sjæl; om helvede bruges dette udtryk for den lange tid 46,11.

Hertil svarer udtrykket ”det lange liv”, som bruges om saligheden daregayu 28,6: ”Gak med Vohu Mano og giv, du Ashaskaber, det lange liv.” daregojyaitish 33,5: ”når jeg har opnået det lange liv, Vohu Manos rige”, og 43,2; jfr. 43,13; 30,11: lang kval for de onde og frelse for de retfærdige og 31,20 daregem ayu, den lange varighed af klagen i mørket.


Af disse udtryk har enkelte (blandt disse Mills) formodet, at Gathaerne lærer en evig fordømmelse ved siden af den evige salighed. Rent sprogligt behøver man nu ikke at slutte så vidt, ti hverken yu eller ayu, de to ord, der er tale om, betyder i grunden mere end ”varighed” eller levetid”, ”periode”; og når der tilmed adskillige steder (f.eks. 30,10) ymtes om, at helvede og dets væsener skal gå til grunde og alle samles til salighed, så bliver der grund til at betvivle denne ”evighed” og søge en anden forståelse af det omtalte himmerig og helvede.


Af E. Lehman: Zarathustra side 116.


Vedr. yu eller ayu svare til det indiske sanskrit ord (yuga),

som bla. anvendt i Manus Lovbog, hvor yuga netop betyder

verdensalder eller periode.   Tillæg af: Lars Myhre.


Loka (sanskr. Verden ): Hinduistisk bevidsthedstrin og en region i universet, der består af tre verdener (Triloka): underverden, mellemste verden og himmelverden, hvoraf de to sidstnævnte udgør den øvre verden, som inddeles i 7 Loka: 1. Bhurloka,2. Bhuvarloka, 3. Svarloka, 4. Haharloka, 5. Janarloka, 6. Tapoloka, 7. Satyaloka.

Undertiden medregnes også Goloka. De første tre går under ved udløbet af en kalpa, mens de sidste tre er uforgængelige.


SALMONSENS LEKSIKON

Manu nævnes ofte i Rigveda, undertiden saaledes, at det betegner ”Menneskene” eller ”Mennesket” i Alm., men ogsaa som ”vor Fader”, hvilket maa forstaas som de ariske Inderes Stamfader, da han siges at have været en Modstander af Dasyu’erne* ( de ariske Inderes Fjender): han var tillige (ligesom i øvrigt andre gl. Rishi’er) den, som først havde anbragt Offerilden bl. *Se ovenfor Dasyu.


Menneskene og opfundet et Ritual; Guderne havde særlig yndet ham, og han var blevet salvet til Konge af Prajapati; han regnes til de guddommelige Væsener i de øvre Regioner og kaldes selv ogsaa Prajapati.


Ordet Manu er identisk med vort ”Mand” (mann):den alm. Betegnelse paa Sanskrit for ”Menneske” er afledt af Biformen Manus.


Manu, sanskrit, er i ældre ind. Tekster Benævnelse for det repræsentative prototypiske Menneske, Stamfader til de ariske Indere, til Tider omtalt som et guddommeligt væsen.


Flere Manuer nævnes i Rigveda som Hymnedigtere. Senere opstilledes i Brahmanismen en Række paa 14 fortidige og fremtidige Manuer, Skabere og Herskere hver inden for en Verdensperiode paa *4 320 000 Aar, en Manvantara 1/14 af Guden Brahmas Dag.


*(eller som 12.000 års cyklus.)


Den første af disse Manuer var Manu Svayambhuva, der er Ophavsmand til ”Manus Lovbog”, den ældste af de indiske Retsbøger. Den nuværende Periodes Manu er Nr. 7 og hedder Vaivasvata.

Han skabte den nuv. Menneskeslægt efter at være frelst fra en Syndflod, der oversvømmede Jorden, af Vishnu i Skikkelse af en Fisk, der spændte sig for en Baad, son den bød ham at bygge.



OHRMAZD: senere persisk form af Ahura Mazda.



Saoshyant: bet. Frelseren, den gavnlige, den længe forventede,

den der skal komme.


SALMONSEN: 

Sinai, i Gl.Test. efter nogle Traditioner Navn paa Aabenbarings og

Lovgivningsbjerget (2 Mos.19). Efter andre Traditioner hed Bjerget Horeb.

Om de to Navne oprindelig Betegner samme Bjerg, er dog uvist.

Hvor Sinai var beliggende, kan ikke siges med Sikkerhed.