Yahwah Himawanti

Yahvah


Herren Gud i Indien’s Veda.


af


Himavanti   

(Sanskrit lærd fra Indien).






















YHVH vises 41 gange i 33 af Rigveda’s 1028 salmer.


I Mandala I (5x), II (2x), III (9x), IV (5x), V (5x), VI (1x), VII (4x), VIII (2x), XI (3x),

og X (5x) – vises det i former af hankøn yahva 21 gange, og i former af hunkøn yahvl

20 gange.


Og der er 16 salmer med yahva, 16 med yahvl, og kun en med begge køn

RV 3.1 - i alt 33. 


Salmerne er for Agni, Indra, Soma, Asvina, alt hvad der har betydning af bevægelse.


Dog i Vedaen, alt som har bevægelse - har sit hjemsted i Brahman.


Mange egennavne i det Gamle Testamente er sammensat med Y H V (yeho – eller – yahu), og Y H V H er selve Guds navn, som er kendt fra inskriptioner dateret til omkring  830 f.kr.


Den hebraisk afledning af  Y H V er uklar, og forskere har foreslået at det kan have en

ikke israelitisk oprindelse, nogle har søgt betydningen i aramæisk arabisk og ægyptisk.


Selvom sanskrit kilder ” hvor det samme udtryk er fundet, med nøjagtig  samme begrebsindhold som i den bibelske brug” sjældent er taget i betragtning.


Hvorfor har tilhænger af Abraham og Moses henvist til deres gud som Yahweh ?


Beviserne fra hebraisk sprog virker temmelig svage.


Der var en nær forbindelse mellem den ægyptisk og vedisk kultur.






Endnu vigtigere, Yahvah, navnet på guden i den jødiske tradition, findes som et tilnavn til Agni i Rigveda i alt 21 gange.


(yahva i Rv. 10, 110;  yahvah i Rv. 3,1 – 3,5 – 4,5 – 4,7 – 4,58; – 5,1 – 7,6 – 7,8 – 9,75 – 10,11 ; og  yahvasya i Rv. 3,2 – og 3,28).



Indus kulturens måde at gøre brug af skrift på kan således have ”gennem påvirkning

fra det indflydelsesrige Mitanni rige i Syrien” været indflydelsesrig i de forskellige

semitiske traditioner i det andet og første årtusind f.Kr.






Ordet Yahu, Yahva, Yahvat og de feminine former Yahvi, Yahvati  forekommer flere

gange i Rigveda; og Grassmann lader dem stamme fra roden Yah = at fremskynde

eller at bevæge hurtigt.


Nighantuen fortæller os også, at ordet Yaha betyder vand, eller styrke; mens adjektivet Yahva betyder stor.


Yahva i denne forstand er anvendt i Rigveda til Soma, til Agni og Indra.


Moses kan have lånt det fra Kaldæerne, men det kaldæiske tungemål , ”hvor forskellige andre beslægtede former af ordet savnes” kan derfor ikke påstås at være ordets egentlige oprindelse.


Der er en korellation mellem navnet Yahweh, Jahv, Jovi , Jove, Jupiter (Iuppiter),

Melek, Melech, Molech, El / Bel / Baal Shaddai, Iao, osv.osv.


Enhver Hindu vil sandsynligvis være enig i, at begrebet og gud Yahva er af Rig Vedisk oprindelse, et af  Rudhra’s ældste navne.


Ild (Agni) tilbedere var tilbedere af yhwh.


Jøder, kristne og muslimer tilbeder yahva, som i tidens løb forandrede sig og også den allerhøjeste El Elion eller El Shaddai, Elohim - Allah.


Sanskrits betydning af yahva er faktisk et ord for Mahat, Indra, Agni og Soma i Vedaen.


Med hensyn til ligheder mellem Brahmi skrifter og tidlige semitiske skrifter, skal det

Bemærkes, at Indiske konge riger, hvor sanskrit navne blev brugt, var fremtrædende

i Vestasien i det andet årtusinde f.Kr.


Ligesom i det vediske system, Ugarisk,”et folk nært beslægtet med fønikere

og Hebræerne ”havde 33 guder. Den jødiske og kristne Gud hedder Y H W H

på hebraisk og staves som Yehweh eller Yahvah.


De forskellige semitiske guder har sproglig slægtskab med den vediske pantheon.


Yam kan være forbundet med den vediske Yama, der i RV 10.10.4 ses som at blive

født af vandet, og Mot til vedisk Mrityu, død.


Men forholdet nærmerer set, Ila repræsenterer Agni som i Yajurveda (VS)2.3, 

mens Ilaa repræsenterer jorden, tale og strømning.


Således også den vediske Yahvah.


Som tilnavn er det forbundet med bevægelse, aktivitet, himmel og jord;

det betyder offerpræsten og Agni, herren som jordbaserede gud.


Det er forbundet med energi ligesom Yahwah af semitter.


Navnet Yahvah optræder 21 gange i Rigveda.


Det kan sammenlignes med Shivah, der senere anvendes regelmæssigt for Rudra.


Emytologien af ”yahvah” er; yah= bevægelse, luft (vaju), berømmelse; 

hva = rødder huu, hvaa,” at kalde – påberåbelse” (fra sanskrit rødder) traditionelt, ”yahvah” er udledt fra ”yah”.


Yahvah forekommer at være Agni eller mere Rudra, guden af denne verden.





THE LEGEND OF SHIVA


Holy Mountain Trading Company-India

 

Mange af Indiens fem hundred millioner hinduer kender den Almægtige som Herren Shiva.


Denne hinduistiske gud kan være fremkaldt af bønner, salmer, meditationer og ritualer, samt gennem malede og udskårne ikoner.


Shiva’s mangfoldige og modstridende optrædener formidler en helhed af eksistens med al dens kompleksitet, dualiteter og paradokser. Gud af den kosmiske dans; medlem af den superme hinduistiske trehed, sammen med Brahma og Vishnu, Shiva er en kompleks gud med mange modstridende attributter og navne.


Han er Lingodbhava, den falliske guddom, Rudra, Herre for bæster, Pashupa, beskytter af kvæg, Bhutapati, far til dæmoner, Tryambaka, ledsaget af tre moder gudinder; Digambara,”klædt i rummet” eller ”sky-klædt”; og Nataraja, konge af dansen.


Shiva indikerer godgørenhed, men navnet var forsonende for han var farlig, ødelæggende og dødbringende. Omkring ham indsamledes alle de negative guddomme fra Draviderne,

de oprindelige indbyggere i det sydlige Indien.


Shiva er ikke en Bhagavad (”en velsignet”), men en Isvara (”Herre-Mester-Øverste-sjæl mm.”)


Han er leder af alle dem, der ikke har nogen plads i samfundet; udstødte, vampyrer, dæmoner, asketer. Jfr. Osarsif-Moses nedenfor.


Selvom destruktiv er han også barmhjertig; endskønt en fallisk gud er han også asketisk.


Shiva kombinerer modsatrettede egenskaber og viser så vejen til et underliggende princip

i forening.


Shiva bærer et tiger skind og en slange krave; hans hår er bundet som den asketiske knude og pyntet med halvmånen og trefork. Han er vist med sit tredje øje åbent, eller det er angivet med tre linjer på panden; han har et variabelt antal våben, som regel fire. Shiva rider på tyren Nandi, ja så hellig er han, så selv hans bjerg er blevet en gud.




Ishvara(sanskrit: ईश्वर, Isvara) er et begreb i hinduismen med en bred vifte af betydninger, alt efter periode og skole i hinduismen. I gamle tekster af indisk filosofi betyder Ishvara øverste sjæl, konge eller mand alt efter sammenhæng.


I Shaivism er Ishvara synonymt med ”Shiva”, som ”Højeste Herre over andre guder

i pluralistisk forstand. Jfr. citat af Frants Buhl nedenfor.


Roden af ordet Ishvara kommer fra is-(ईश, Ish), hvilket betyder ”i stand til” og ”ejer” og herre for. Den anden del af ordet Ishvara er vara hvilket betyder, afhængigt af kontekst, ”bedste, fremragende, gave mm.”


Ishvara, (af sanskrit isvara ”Herre”), i hinduismen den højeste guddoms personlige aspekt. Hver hinduistisk retning betragter en bestemt guddom som den højeste, evige hersker over universet. Ishvara anvendes for det meste om SHIVA.




DET ISRAELITISKE FOLKS HISTORIE


FREMSTILLET AF


Dr. FRANTS BUHL PROF.THEOL.


GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG 1893


Citat fra side 55


Bortset fra, at Kemos hos Moabiterne havde andre Guder ved Siden af sig, saa er

Jahves Magt fra Begyndelsen af lagt an paa at hjælpe sit Folk overfor Fremmede. Det

er det Underfulde i Israels Historie, at Jahve forenede sig med Israel, da dette var et

hjemløst Folk, der først skulde tilkjæmpe sig en Tilværelse. Hans første Bedrift er at

vise sig overlegen over Ægyptens Guder ved at befri sit Folk fra deres Vold. Derefter

beskytter han det under Ørkenvandringens stadige Kampe med Fremmede, og endelig

forhjælper han det til at besejre det Lands Beboere, hvor det skal finde et Hjem.


Jahve har ikke blot Israel, men ogsaa det fremmede Folk i sin Magt; de Magtgjerninger,

for hvilke Israel prise ham, tvinge Hedningerne til at anerkjende hans Vælde (Ex. 15).


Derfor har Israels Religion fra første Færd ved Siden af sin Particularisme en stærk

universalistisk Character. Og hvor klart dens Bærere vare sig dette bevidst, vise ikke

blot de ældste profetiske Skrifter, som Amos, men ogsaa de endnu ældre Fremtidsudsigter hos J, der allerede ved den første Forjættelse fæster sit Blik paa ”alle Jordens Slægter” (Gn.12,3), og desuden ved at begynde med en Universalhistorie kaster et universalistisk

Lys over Israels Particularhistorie.


Osarsif – Moses


Citat af Dr.Frants Buhl fortsat.

Cap. II  Side 50  

 

Udenfor Indskrifterne have vi endnu et Skrift i den senere ægyptiske Litteratur at

omtale.  I det 3. Hundredaar f. Chr. Rettede en ægyptisk Præst i Heliopolis, Maneto,

et heftigt angreb paa Jøderne, af hvilket Josefus meddeler enkelte Brudstykker.


Omtrent 520 Aar efter Hyksos Fordrivelse fra Ægypten, hedder det her, regjerede

Kong Amenofis i dette Land. Han ønskede at se Guderne og fik i den Anledning den

Besked af en Vismand, at dette kun kunde ske, naar han vilde rense Landet for alle

Spedalske og Urene.


Kongen sender saa 80.000 saadanne Mennesker til Stenbruddene østlig for Nilen.

Senere faa de efter deres ønske den af Hyksos forladte Stad Avaris til Opholdssted og indsætte en af de spedalske Præster, der var i deres Midte, Osarsif fra Heliopolis, til deres Fører, Han gav dem en Lov, der navnlig gik ud paa ikke at tilbede nogen Gud, at slagte de for Ægypten hellige Dyr og ikke at have Samkvem med Andre.


Osarsif forandrer derpaa sit Navn til Moses, lader Avaris befæste og kalder Hyksos til

Hjælp. Amenofis flygter til Æthiopien, og nu hærje de Spedalske Landet frygtelig; men

efter 13 Aars Forløb vender Kongen og hans Søn Ramses tilbage, overvinder de Urene,

dræber en Del af dem og forjager de øvrige til Syriens Grænse.






HAANDBOG I KRISTENDOMSKUNDSKAB


DET GAMLE TESTAMENTE FØRSTE BOG


Udgivet under redaktion af  Professor AAGE BENTZEN


EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII


Assyrien og Babylonien


Af Professor, Dr.phil. O.E. Ravn


Citat fra side 77 - 78

Palæstina og Syrien ca. 1400 f.Kr. Stridens Genstand havde været Syrien, eller rettere:

de Landstrøg, hvorfra en Erobring og Udnyttelse af Syrien kunde iværksættes.


Omkring Midten af Aartusindet laa Syrien under Ægyptens Indflydelse, men denne blev snart mere eller mindre nominel. Tilstandene i Syrien omkring 1400 f. Kr. belyses af en Korrespondance (efter Findestedet i Ægypten kaldet Tell-el-Amarna Brevene), som Smaafyrsterne førte med Farao, og hvori de letter deres Hjerte for deres mange smaa

og store Bekymringer. Som Fællessprog benyttes Babylonsk.


I disse Breve har man ofte ment at finde Israels Indvandring i Kanaan omtalt, idet der forskellige steder klages over Indfald af ”Habiru”.


Imidlertid er forholdet vistnok snarest det, at det ikke er ”Habiru”, der er Hebræer, men omvendt Hebræerne, der er ”Habiru”.


Dette sidste Navn forekommer nemlig ogsaa til andre og tidligere Tider og skrives oftere med Kileskrifttegn, der kan betyde ”Volds – eller Ransmand”.


Der foreligger da den Mulighed – det er tilmed ret sandsynligt – at vi her har et Udtryk for de smaa kana’anæiske Samfunds Syn paa Israeliterne, som de fra Ørkenen strømmede ind i det beboede Land.




BIBELEN




Når der i den hebraiske original tekst står YHVH; oversættes dette af det Danske Bibelselskab med HERREN;

YHVH med indsatte vokaler; =  Yahweh eller Jehovah.


2 Mosebog kapitel 15


3Herren Jehovah er en krigshelt, Herren Jehovah er hans navn !


3 Mosebog kapitel 27


28 Intet, der er lagt band på, intet af, hvad nogen af sin ejendom helliger Herren Jehovah ved at lægge band derpå, være sig mennesker, kvæg eller arvejord, må sælges eller indløses;

alt, hvad der er lagt band på, er højhelligt, det tilhører Herren Jehovah.

29 Intet menneske, der er lagt band på, må løskøbes, det skal lide døden.


4 Mosebog kapitel 31


1 Og Herren Jehovah talede til Moses og sagde: 2 ”Skaf israelitterne hævn over midjanitterne; så skal du samles til din slægt ! ” 3Da talte Moses til folket og sagde: ”Udrust mænd af

eders midte til kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde Herrens Jehovahs hævn

på Midjan; 4 1000 mand af hver af Israels stammer skal I sende i kamp !”


7 De drog så ud i kamp mod midjanitterne, som Herren Jehovah havde pålagt Moses, og dræbte alle af mandkøn; 8 og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Kidjans fem konger; også Bileam, Beors søn, dræbte de med sværdet.


9Og israelitterne bortførte midjanitternes kvinder og børn som krigsfanger, og alt deres kvæg, alle deres hjorde og alt deres gods tog de med som bytte; 10 og alle deres byer på de beboede steder og alle deres teltlejre stak de ild på.


11 Og alt det røvede og hele byttet, både mennesker og dyr, tog de med sig, 12 og de bragte fangerne, byttet og det røvede til Moses og præsten Eleazar og israelitternes menighed i lejren på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko.


13 Men Moses, præsten Eleazar og alle menighedens øverste gik dem i møde uden for lejren,14 og Moses blev vred på hærens førere, tusindførerne og hundredførerne, som

kom tilbage fra krigstoget.


15 Og Moses sagde til dem: ”Har I ladet alle kvinder i live ?


16 Det var jo dem, der efter Bileams råd blev årsag til, at israelitterne var troløse mod Herren Jehovah i den sag med Peor, så at plagen ramte Herrens Jehovahs menighed.


17 Dræb derfor alle drengebørn og alle kvinder, der har kendt mand og haft samleje med mænd; 18 men alle piger, der ikke har haft samlede med mænd, skal I lade i live og Beholde.




Femte Mosebog


Deuteronomium, Deut., (lat., egl. den anden lovgivning, af gr. deutero- + nomionlovbog), 5. Mosebog.

 

Da de færreste af nutidens danskere kender til betydningen af ældre dansk sprogbrug, som eksempelvis ”at lægge band på” og hvad det vil sige, er her i enkelte tilfælde, tilføjet en oversættelse fra den hebraiske tekst.


5 Mosebog kapitel 1Det Danske Bibelselskabs oversættelse.


6 Herren Jehovah vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: ”I har nu længe nok opholdt eder ved bjerget her; 7 bryd derfor op og drag til amoritternes bjerge og til alle deres naboer i Arabalavningen, på bjergene, i lavlandet, i Sydlandet og ved kysten, til kana’anæernes land og Libanon, lige til den store flod, Eufratfloden.

8 Se, jeg giver landet i eders magt; drag derind og tag det land i besiddelse, som jeg tilsvor eders fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres afkom efter dem.


5 Mosebog kapitel 2Det Danske Bibelselskabs oversættelse.


24 Fra i dag af begynder jeg at vække frygt og rædsel for dig hos alle folkeslag under himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig !

Det Danske Bibelselskabs oversættelse.

34 Og vi indtog dengang alle hans byer og *lagde band på mænd, kvinder og børn uden at lade en eneste undslippe;


* Eksempel på ældre dansk sprogbrug: (lagde band på. Oversættelse fra den hebraiske tekst: The Jewish Complete Bible. (And we conquered all his cities at that time, and utterly destroyed every city, the men, women, and the young children; we left over no survivor).


34 Og vi besejrede alle hans byer på det tidspunkt og ødelagde fuldstændig hver by, mændene, kvinderne og de små børn; vi efterlod ingen overlevende.

35 Kun kvæget tog vi selv som bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede byer.



5 Mosebog kapitel 7 Det Danske Bibelselskabs oversættelse.


1Når Herren Jehovah din Gud fører dig ind i det land, du skal ind og tage i besiddelse, og driver store folk bort foran dig, hetitterne, girgasjitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, syv folk, der er større og mægtigere end du,

2 og når Herren Jehovah din Gud giver dem i din magt, og du overvinder dem, så skal du

lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem eller vise dem skånsel.


Vers 2: Oversættelse fra den hebraiske tekst: The Jewish Complete Bible.

2 og Herren Jehovah din Gud vil overgive dem til dig, og du skal slå dem. Du skal helt ødelægge dem; du må heller ikke indgå en pagt med dem og ej heller være dem nådige.


Det Danske Bibelselskabs oversættelse.

6 Thi du er et folk, der er helliget Herren Jehovah din Gud; dig har Herren Jehovah din Gud udvalgt til sit ejendoms folk blandt alle folk på jorden.


7 Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren Jehovah har fattet velbehag

til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk;

 

16 Og alle de folk, som Herren Jehovah din Gud giver dig, skal du fortære uden skånsel;

du må ikke dyrke deres guder, thi det ville blive en snare for dig.

 

22 Og Herren Jehovah din Gud skal lidt efter lidt drive disse folkeslag bort foran dig.

Det går ikke an, at du udrydder dem i hast, thi så bliver markens vilde dyr dig for talrige.

23 Men Herren Jehovah din Gud skal give dem i din magt, og han skal slå dem med stor rædsel, indtil de er udryddet.


24 Og han skal give deres konger i din hånd, og du skal udrydde deres navn under himmelen; ingen skal kunne holde stand over for dig, til du har udryddet dem.



5 Mosebog kapitel 8


1 Alle de bud, jeg i dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i live og blive mangfoldige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren Jehovah tilsvor eders fædre.


5 Mosebog kapitel 9


3 Så skal du nu vide, at det er Herren Jehovah din Gud, der går foran dig som en fortærende ild; han vil ødelægge dem, og han vil underkue dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i hast, således som Herren Jehovah har sagt dig.


5 Mosebog kapitel 12


1 Dette er de anordninger og lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det land, Herren Jehovah, dine fædres Gud, giver dig i eje, så længe I lever på jorden.


2 I skal i bund og grund ødelægge alle de steder, hvor de folk, I driver bort, dyrker deres guder, på de høje bjerge, på højene og under alle grønne træer !


29 Når Herren Jehovah din Gud udrydder de folk, du drager hen at drive bort, og du har

drevet dem bort og bosat dig i deres land, 30 så vogt dig for al lade dig lokke til at gå i

deres fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres guder, idet du siger: ”Hvorledes plejede disse folkeslag at dyrke deres guder ?

Således vil også jeg bære mig ad.”

32 Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.


5 Mosebog kapitel 13


7 af de folkeslags guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene ende af jorden til den anden, 8 så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have medlidenhed med ham, vise ham skånsel eller holde hånd over ham, 9 men du skal slå ham ihjel; din hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres hånd.


5 Mosebog kapitel 14


2 Thi du er et folk, der er helliget Herren Jehovah din Gud, og dig har Herren Jehovahudvalgt

til at være hans ejendomsfolk blandt alle folk på jorden.


5 Mosebog kapitel 15


6 Thi Herren Jehovah din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal låne ud til mange folk, men selv skal du ikke låne; og du skal få magt over mange folk, men de skal ikke få magt over dig.

 

5 Mosebog kapitel 20


1 Når du drager i krig mod din fjende og får øje på heste, vogne og krigsfolk, der er

talrigere end du selv, skal du ikke blive bange for dem; thi Herren Jehovah din Gud er

med dig, han, som førte dig op fra Ægypten.


13 og når Herren Jehovah din Gud giver dem i din hånd, skal du hugge alle af mandkøn ned med sværdet. 14 Men kvinderne, børnene, kvæget og alt, hvad der er i byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine fjender, hvad Herren Jehovah din gud giver dig. 15Således skal du bære dig ad med alle de byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse folkeslags byer her; 16men i disse

folks byer, som Herren Jehovah din Gud giver dig i eje, må du ikke lade en eneste sjæl i live.


5 Mosebog kapitel 27


1 Derpå bød Moses og Israels ældste folket: ”Hold alle de bud, jeg i dag pålægger eder !

 

5 Mosebog kapitel 28


1 Men dersom du adlyder Herren Jehovah din Guds røst og handler efter alle hans bud, som jeg i dag pålægger dig, så vil Herren Jehovah din Gud sætte dig højt over alle folk på jorden;


5 Mosebog kapitel 31


3 Men Herren Jehovah din Gud vil selv drage over i spidsen for dig, han vil udrydde disse folkeslag for dig, så du kan tage deres land i besiddelse. Og Josua skal drage over i spidsen for dig, som Herren Jehovah har sagt.


9 Derpå nedskrev Moses denne lov og overgav den til præsterne, Levis sønner, der bar Herrens Jehovahs pagts ark, og til alle Israels ældste.

10 Og Moses bød dem: ”Hver gang der er gået syv år, i friåret, på løvhyttefesten, 11 når hele Israel kommer for at stedes for Herren Jehova din Guds åsyn på det sted, han udvælger, skal du læse denne lov højt for hele Israel.


5 Mosebog kapitel 32 


43 I folkeslag, pris hans folk, thi han hævner sine tjeneres blod; han hævner sig på sine fjender og skaffer sit folks land soning.



FØRSTE SAMUELSBOG


 

1 Samuels bog kapitel 15 Det Danske Bibelselskabs oversættelse.


3 Drag derfor hen og slå Amalek og læg *band på dem og på alt, hvad der tilhører dem;

skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og diende, okser og får, kameler

og æsler !  * Band på; Bet. Ødelæg fuldstændig.


Nedenfor: Oversættelse fra den hebraiske tekst: The Jewish Complete Bible.

Now, go, and you shall smite Amalek, and you shall utterly destroy all that is his, and you shall not have pity on him:

and you shall slay both man and woman, * infant and * suckling, ox and sheep, camel and ass.


Infant: bet. (lille barn – mindreårig ). Suckling: bet. (barn som stadig skal ammes).


3 Gå nu, og du skal slå Amalek, og du skal fuldstændig ødelægge alt, hvad der er hans,

og du skal ikke have medlidenhed med ham. Og du skal ihjelslå både mænd og kvinder, børn og spædbørn, okse og får, kameler og æsler.





HAANDBOG I KRISTENDOMSKUNDSKAB


DET GAMLE TESTAMENTE FØRSTE BOG


Udgivet under redaktion af  Professor AAGE BENTZEN


EJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII


Assyrien og Babylonien


Af Professor, Dr.phil. O.E. Ravn


Citat fra side 77 - 78

Palæstina og Syrien ca. 1400 f.Kr. Stridens Genstand havde været Syrien, eller rettere:

de Landstrøg, hvorfra en Erobring og Udnyttelse af Syrien kunde iværksættes.


Omkring Midten af Aartusindet laa Syrien under Ægyptens Indflydelse, men denne blev snart mere eller mindre nominel. Tilstandene i Syrien omkring 1400 f. Kr. belyses af en Korrespondance (efter Findestedet i Ægypten kaldet Tell-el-Amarna Brevene), som Smaafyrsterne førte med Farao, og hvori de letter deres Hjerte for deres mange smaa

og store Bekymringer. Som Fællessprog benyttes Babylonsk.


I disse Breve har man ofte ment at finde Israels Indvandring i Kanaan omtalt, idet der forskellige steder klages over Indfald af ”Habiru”.


Imidlertid er forholdet vistnok snarest det, at det ikke er ”Habiru”, der er Hebræer, men omvendt Hebræerne, der er ”Habiru”.


Dette sidste Navn forekommer nemlig ogsaa til andre og tidligere Tider og skrives oftere med Kileskrifttegn, der kan betyde ”Volds – eller Ransmand”.


Der foreligger da den Mulighed – det er tilmed ret sandsynligt – at vi her har et Udtryk for de smaa kana’anæiske Samfunds Syn paa Israeliterne, som de fra Ørkenen strømmede ind i det beboede Land.






JOSUABOGEN

 

Hebraisk


YEHOSHUA-BOGEN


 

Når der i den hebraiske original tekst står YHVH; oversættes dette af det Danske Bibelselskab med HERREN; YHVH med indsatte vokaler; =  Yahweh eller Jehovah.

Da de færreste af nutidens danskere kender til betydningen af ældre dansk sprogbrug, som eksempelvis ”at lægge band på”

eller udtryk som ”uden at lade nogen undkomme” og hvad det vil sige, er her i enkelte tilfælde, tilføjet en oversættelse fra

den hebraiske tekst.

 

 

 

Josuabogen kapitel 10  Det Danske Bibelselskabs oversættelse.


8 Og Herren Jehovah sagde til Josua: ”Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din hånd;

ikke en af dem skal kunne holde stand imod dig ! ” 9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i nattens løb var draget derop fra Gilgal, 10 og Herren Jehovah bragte dem i uorden foran Israel og tilføjede dem et stort nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem

hen imod opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda. 11 Og da de flygtede for israelittene og netop var på skråningen ved Bet-Horon, lod Herren Jehovah store sten falde ned på dem fra himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af haglstenene, var flere end dem , israelitterne dræbte med sværdet. 12 Ved den lejlighed,

den dag Herren Jehovah gav amoritterne i israelitternes magt, talte Josua til Herren Jehovah

og sagde i Israels nærværelse: ”Sol, stat stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal !”


16 Men de fem konger flygtede og skjulte sig i hulen ved Makkeda.17 Og der blev bragt Josua den melding: ”De fem konger er fundet skjulte i hulen ved Makkeda.” 18 Da sagde Josua: ”Vælt store sten for hulens indgang og sæt nogle mænd udenfor til at vogte den. 19

Men I andre må ikke standse, forfølg eders fjender, hug efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres byer; thi Herren Jehovah eders Gud har givet dem i eders hånd !” 20

Da Josua og israelitterne så havde tilføjet dem et meget stort nederlag og gjort det helt

af med dem – kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede byer – 21 vendte hele folket uskadt tilbage til Josua i lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod israelitterne. 22 Da sagde Josua: ”Luk op for hulens indgang og før de fem konger ud af hulen til mig !” 23 Det gjorde de så og førte de fem konger ud af hulen til ham, kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon. 24 Da de nu havde ført disse fem konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels mænd sammen og sagde til krigs øversterne, som var draget med ham: ” Kom hid og sæt foden på disse kongers nakke !”

Og de kom og satte foden på deres nakke.


25 Da sagde Josua til dem: ”Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke ! Thi således vil Herren Jehovah handle med alle eders fjender, som I kommer til at kæmpe med !” 26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem pæle, og de blev hængende på pælene til aften. 27 Men ved solnedgang lod Josua dem tage ned af pælene og kaste ind i den hule, de havde skjult sig i, og for indgangen til hulen væltede man store sten, som ligger der den dag i dag.28 Makkeda indtog Josua samme dag, og han slog byen og dens konge ned med sværdet; han lagde *band på fuldstændig ødelagde den og på hver levende sjæl i den uden at lade nogen undkomme; forblive og han gjorde det samme ved Makkedas konge, som han havde gjort ved Jerikos konge. 29 Derpå drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han angreb Libna; 30 og Herren Jehovah gav også denne by og dens konge i Israels hånd, og den og hver levende sjæl i den slog han ned med sværdet *uden at lade nogen undkomme; forblive og han gjorde det samme ved dens konge, som de havde gjort ved Jerikos konge.


* At lægge band på; betydning: ødelægge fuldstændig.

* Eksempel på ældre dansk sprogbrug: (uden at lade nogen undkomme). Oversættelse fra den hebraiske tekst: The Jewish Complete Bible;

(he let none remain in it;) betydning: han lod ingen forblive i den.


31 Derpå drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj; og han slog lejr udenfor og angreb byer; 32 og Herren Jehovah gav Lakisj i Israels hånd, og den følgende dag indtog han byen, og den og hver levende sjæl i den slog han ned med sværdet, ganske som han havde hjort ved Libna. 33 Da rykkede kong Horam af Gezer Lakisj til hjælp; men Josua slog ham og hans folk ned *uden at lade nogen undkomme. *(han lod ingen blive tilbage i den).


34 Så drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog lejr udenfor og angreb byer; 35 og de indtog den samme dag og slog den ned med sværdet; og på hver levende sjæl i den lagde han den dag band, ganske som han havde gjort ved Lakisj.


Oversættelse fra den hebraiske tekst: The Jewish Complete Bible; (and all the souls that were in it he completely destroyed that day,)

og alle de sjæle, der var i den, ødelagde han fuldstændig den dag, (at lægge band på; betydning: ødelægge fuldstændig.)


36 Derpå drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de angreb byen 37 og indtog den og slog den ned med sværdet, både kongen der og alle de byer, der hørte under den, og hver levende sjæl i den uden at lade nogen undkomme forblive, ganske som han havde gjort ved Eglon, og han lagde *band på byen og hver levende sjæl i den.


*At lægge band på: bet. (ødelagde fuldstændig byen og hver levende sjæl).

38 Derpå vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb byen; 39 og han undertvang den tillige med dens konge og alle de byer, der hørte under den; og de slog dem ned med sværdet og lagde band fulstændig ødelæggelse på hver levende sjæl i dem uden at lade nogen undkomme forblive; det samme, han havde gjort ved Hebron, og ved Libna og kongen der, gjorde han også ved Debir og kongen der.


40 Således slog Josua hele landet, bjerglandet, Sydlandet, lavlandet og bjergskråningerne og alle kongerne der uden at lade nogen undkomme forblive, og på hver levende sjæl lagde han band ødelagde fuldstændig, således som Herren Jehovah, Israels Gud, havde påbudt; 41 Josua slog dem fra Kadesj-Barnea indtil Gaza, og hele landskabet Gosjen indtil Gibeon. 42 Og alle

hine konger og deres lande undertvang Josua med et slag; thi Herren Jehovah, Israels Gud, kæmpede for Israel. 43 Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til lejren i Gilgal.


Josuabogen kapitel 11


6 Men Herren Jehovah sagde til Josua: ”Frygt ikke for dem ! Thi i morgen ved denne tid vil

jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres heste skal du lamme, og deres vogne skal du brænde !” 7 Da kom Josua med hele hæren uventet over dem ved Meroms vand og kastede sig over dem, 8 og Herren gav dem i Israels hånd, så de slog dem og forfulgte dem til den store stad Zidon, til Misrefot-Majim og Mizpes lavning i øst, og huggede dem ned, så ikke en eneste af dem blev tilbage. 9 Josua gjorde derpå med dem, som Herren Jehovah havde

sagt ham; deres heste lammede han, og deres vogne brændte han.


10 Ved den tid vendte Josua om og indtog Hazor, og kongen huggede han ned med sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse kongerigers hovedstad; 11 og de huggede hver levende sjæl i den ned med sværdet og lagde band på dem ødelagde dem fuldstændig, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Hazor stak han i brand.


12 Alle hine kongsbyer med deres konger undertvang Josua, og han huggede dem ned med sværdet og lagde band på dem ødelagde dem fuldstændig, som Herrens Jehovahs tjener Moses havde påbudt. 13 Men ingen af de byer, som lå på deres høje, stak Israel i brand, alene med undtagelse af Hazor; den stak Josua i brand.


14 Kvæget og alt det andet, der røvedes fra disse byer, beholdt israelitterne som bytte; men alle menneskene huggede de ned med sværdet til sidste mand uden at lade en eneste levende sjæl blive tilbage.


15 Hvad Herren Jehovah havde pålagt sin tjener Moses, havde Moses pålagt Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad Herren Jehovah havde pålagt Moses.


16 Således indtog Josua hele dette land, bjerglandet, hele Sydlandet, hele landskabet Gosjen, lavlandet, Arabalavningen, Israels bjergland og lavland, 17 fra det nøgne bjergdrag, som højner sig hen imod Se’ir, indtil Ba’al-Gad i Libanons dal ved Hermonbjergets fod;

og alle deres konger tog han til fange, huggede dem ned og dræbte dem. 18 I lang tid førte Josua krig med disse konger.


19 Der var ingen by, som sluttede overenskomst med israelitterne, undtagen hivvitterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i kamp; 20 thi Herren Jehovah voldte, at de forhærdede deres hjerter, så de drog i kamp mod Israel, for at de skulle lægge band fuldstændig ødelæggelse på dem uden skånsel og udrydde dem, som Herren Jehovah havde pålagt Moses.


21 Ved den tid drog Josua hen og udryddede anakitterne af bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele Israels bjergland; på dem og deres byer lagde Josua *band. *fuldstændig ødelæggelse

22 Der blev ingen anakitter tilbage i israelitternes land, kun i Gaza, Gat og Asdod blev der levninger tilbage. 23 Således indtog Josua hele landet, ganske som Herren Jehovah havde sagt til Moses, og Josua gav Israel det i eje efter deres afdelinger, stamme for stamme.

Og landet fik ro efter krigen.





Salmernes bog.


 

Salmernes bog kapitel 110

 

1 Herren Jehovah sagde* til min herre: ”Sæt dig ved min højre hånd,

til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder ! ”


*på hebr. det ord, der bruges om Herrens Jehovah’s åbenbaring for profeterne.

 

2 Fra Zion udrækker Herren Jehovah din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender !


3 Dit folk møder villigt frem på din vældes dag; i hellig prydelse kommer dit unge

mandskab til dig som dug af morgenrødens moderskød.


4 Herren Jehovah har svoret og angrer det ej: ”Du er præst evindelig på Melkizedeks vis.”


5 Herren Jehovah ved din højre knuser konger på sin vredes dag, 6 blandt folkene holder

han dom, fylder op med døde, knuser hoveder viden om lande.


7 Han drikker af bækken ved vejen, derfor løfter han hovedet højt.